Joomla! AddThis

Home icon Home»Nyheder»Andre nyheder»Konsekvensen af 3DS prisfaldet
Konsekvensen af 3DS prisfaldet PDF Udskriv Email
Skrevet af Mikkel Winther   
Fredag, 29. Juli 2011 09:40

I går blev prisen på Nintendo 3DS sænket med 40% verden over, og konsekvensen af dette er ganske stor. Firmaet rapporterede ikke blot et globalt prisfald på deres nyeste håndholdte konsol, men også en 82%’s nedjustering af forventet profit for finansåret 2011/2012.

Det globale prisfald betyder blandt andet, at 3DS maskinen nu vil blive solgt under produktionspris, og dermed taber Nintendo penge på hver eneste solgte enhed, når prisfaldet træder i kraft fra den 12. august.

Konsekvensen af dette bliver, at Nintendos præsident, Satoru Iwata, sænker sin egen løn med 50% (hans årsløn vil nu være på 1.8 millioner kroner), mens alle andre højt rangerende Nintendo ansatte får en 30%’s lønnedgang samt reducerede bonusser. Iwata fik sidste år udbetalt 10 millioner kroner i bonus og dette vil ikke ske i år.

Nintendos tidligere præsident, Hiroshi Yamauchi, mistede 2.6 milliarder efter hans aktier, der udgør 10%, faldt i værdi efter offentliggørelsen af regnskabet.

Nintendos aktier faldt til dets laveste værdi, minus 21%, siden maj 1990. Nintendo tabte i alt 28,3 milliarder kroner på kursfaldet i går, og fortalte under deres generalforsamling, at der vil være omstrukturering i firmaets strategier i fremtiden. Det vil blandt andet inkludere en fusion imellem fysiske varer og digital distribution, som Nintendo vil introducere indenfor den nærmeste fremtid.

Nintendo 3DS har indtil nu solgt 4,32 millioner enheder på verdensplan. Nintendo forventer at dette tal vil være på 13,96 millioner ved finansårets udgang i slutningen af marts næste år.

 

Nintendo 3DS

Senest opdateret: Lørdag, 30. Juli 2011 07:26