Joomla! AddThis

Home icon Home»Nyheder»Andre nyheder»Bungie i seng med Activision
Bungie i seng med Activision PDF Udskriv Email
Skrevet af Christian Johansen   
Torsdag, 29. april 2010 21:44
Activision (som er en under-afdeling af Activision - Blizzard)annoncerede i dag at de har indgået en 10-årig eksklusivitets kontrakt med Bungie, folkene bag Halo-serien (og Myth… for dem der er gamle nok). Aftalen dækker Bungies nye spil-univers (som endnu ikke er afsløret) og giver Activision produktions og distributions-rettighederne over hele verden. Bungie har åbenbart følt sig herreløse siden samarbejdet med Microsoft ophørte i 2007, og deres direktør, Harold Ryan, udtaler at de har valgt Activision pga. af deres globale verdensherredømme (eller noget i den stil).

Nu skulle man tro at aftalen havde noget at gøre med at Activision har ”gjort rent bord” hos Infinity Ward. Men ifølge pressemeddelelsen har aftalen mellem Bungie og Activision været under vejs i ni måneder. Vi venter spændt på at høre mere om hvad Bungie har i gryden.

 

Myth

Senest opdateret: Torsdag, 29. april 2010 21:49