Joomla! AddThis

Home icon Home»Nyheder»E3 2010»E3: Electronic Arts Pressekonference
E3: Electronic Arts Pressekonference
Skrevet af Mikkel Winther   
Tirsdag, 15. juni 2010 16:11

 

I nat afholdt EA deres årlige EA pressekonference, hvor de annoncerede en masse spændende omkring deres kommende spiltitler.

Konferencen lagde hårdt og brutalt ud med at annoncere det næste Need for Speed, der bliver udviklet af Criterion Games (Burnout udviklerne). Spillet går tilbage til seriens rødder, og det afspejler sig i spillets titel - Need for Speed: Hot Pursuit.

Spillet koger ned til politi mod racerkørere, og fokuserer på en meget strømlinet onlineintegration, hvor singleplayer og multiplayer smelter sammen, da du som spiller har mulighed for, at udfordre dine venner til ræs uanset hvornår du spiller, og samtidig holder spillet dig konstant opdateret omkring din position på leaderboards og dine interne opgør mod dine venner. Spillets udgivelsesdato blev desuden annonceret, og den lyder på den 16. november på PC, Playstation 3 og Xbox 360.

 

NeedforSpeedHotPursuit

Efter Criterions præsentation, blev det tid til at gå i krig. Krigsoplevelserne startede i rummet med en præsentation af Dead Space 2, hvor vi så Issac i en by som er blevet inficeret af Necromorphs fjenderne, der har dræbt alt hvad der er omkring spillet. Spillet lignede Dead Space som vi kender det, med store lysende punkter vi skal ramme på fjenderne, uhyggelige monstre og tonstung horror-stemning. Efter præsentationen blev det officielt at Dead Space 2 vil være i butikkerne den 25. januar.

 

DeadSpace2

Efter at have været en tur i rummet, var det næste spil en smule mere jordnært. Mere specifikt en tur til Afghanistan med Medal of Honor. De gæve svenskere fra DICE hoppede op på scenen og fremviste den første multiplayer-demonstration af Medal of Honor. De fremviste en 24 spiller multiplayer-kamp direkte på scenen, hvor krig blev udført i Kabuls gader. DICE annoncerede at multiplayer-betaen af Medal of Honor vil ramme konsol og pc den 27. juni. Dem der har forudbestilt spillet og er Bad Company 2 VIP medlemmer vil dog få adgang allerede fra på torsdag.

Som en lille ekstra overraskelse kunne DICE også annoncere deres første udvidelse til Bad Company 2 der har fået undertitlen Vietnam. Den tager spilleren ud af dette årti og tilbage til de napalm fyldte Vietnam dage. DICE annoncerede ikke udgivelsesdato eller pris for udvidelsen.

Efter de mere voldelige spil blev det tid til at snakke om EA’s andet marked. Det første spil der blev fremvist var det længe ventede EA Sports MMA spil der har været under udvikling i mere end to år. Spillet vil udover dets kampspils mekanik, bringe en ny funktion til spiloplevelsen, som er blevet døbt EA Sports Live Broadcast. Hvilket essentielt er en verdensomspændende online-liga, hvor du spiller i kampe mod andre spillere, mens det bliver transmitteret til samtlige andre konsoller i verden der kan se kampen. Rigtige kommentatorer vil følge kampen, og skabe den ægte MMA oplevelse i et digitalt miljø, hvor vinderen løber med berømmelse og ægte præmie. EA Sports MMA udkommer den 19. oktober.

 

MMA

Næste spil er det nyeste EA Active, der denne gang nu kommer til alle tre konsoller. Spillets store fokus er på at gøre spilleren trådløs ved hjælp af de medfølgende sensorer som placeres rundt om ens arme. Disse måler ens puls og hvad man laver i spillet. Xbox 360 udgaven vil desuden gøre brug af Kinect kameraet til at holde øje med hvad spilleren laver under øvelserne.  Udover at lave øvelserne derhjemme i stuen, vil spillet også publicere ens data på spillets hjemmeside, så du er i stand til at lave grafer over dine fremskridt, se hvilke dage du har dovnet den og hvilke du for alvor er gået til den. EA Active 2 udkommer den 16. november.

EAActive2

Det sidste sportsspil er det nyeste Madden NFL der i år har fokus på at gøre oplevelsen mere simpel og lettilgængelig. Dette opnås ved at du som spiller ifører dig dit Xbox 360 eller Playstation 3 headset, og gør brug af spillets nye funktion – Game Flow. Med headsettet vil du i dit øre hører hvad din træner siger du skal, og dermed slipper du for menuer og alt det andet strategi. Spillet fortæller dig kort sagt hvad du skal, så du virkelig blot bliver en spiller på banen.

 

Madden11

Til at runde de interne produktioner af indtog Rod Humble scenen, og snakkede omkring The Sims 3 på konsollerne, og gav en fascinerende tale omkring hvordan Sims universet fungerer, og hvordan det hele er en unik oplevelse. Rod Humble annoncerede at Sims 3 udkommer på Playstation 3 og Xbox 360 til efteråret.

 

Sim3

Efter at gennemgået de interne produktioner, så skiftede fokus til EA Partners. Det første spil der blev fremvist var Crysis 2. Cevat Yerli stod for præsentationen af spillet, og forklarede filosofien bag Crysis 2, der koger ned til at de giver spilleren evnerne og våbnene til at angribe enhver situation på præcis den måde de ønsker. Yerli påstod under præsentationen at fjenderne i Crysis 2 vil være de mest intelligente nogensinde set i et FPS spil. Demonstrationen af spillet foregik på en Xbox 360, og viste en bosskamp ved en togstation, hvor en meget stor og altødelæggende robot blev offer for en håndfuld raketter.  EA sluttede Crysis 2 præsentationen af med at annoncere at spillet vil kunne spilles i 3D på PC, Playstation 3 og Xbox 360.

 

Crisis2

Det andet EA Partners spil var Bulletstorm fra Epic Games. Et spil der bliver udviklet af People Can Fly (dem bag Painkiller) i samarbejde med Epic. Spillet er fokuseret på at være overdrevent, voldeligt og fuldkommen sindssygt, hvilket spillets pointsystem afspejler. Det belønner spilleren for at være kreativ med måden du dræber dine fjender på, jo mere stil desto flere point. I demonstrationen af spillet var der ikke et øjeblik hvor der ikke var mindst fem eksplosioner på skærmen af gangen. Det var overdreven action fra start til slut
Cliff Bleszinski kunne til slut annoncere spillets udgivelsesdato der lyder på den 22. februar 2011 på PC, Playstation 3 og Xbox 360.

Det tredje EA Partner spil kommer fra Bioware der skulle præsentere Star Wars: The Old Republic. Præsentationen i dag fokuserede på Spiller mod Spiller delen af MMO’et. Denne del af spillet vil placere spilleren i arenaer der vil genskabe det velkendte Star Wars univers. Præsentationen sluttede af med den nyeste trailer til The Old Republic, ingen udgivelsesdato blev givet.

 

Senest opdateret: Tirsdag, 15. juni 2010 16:47