Joomla! AddThis

Home icon Home»Nyheder»E3 2011»E3 2011 Nintendo offentliggør – WiiU
E3 2011 Nintendo offentliggør – WiiU
Skrevet af Mikkel Winther   
Tirsdag, 07. juni 2011 21:41
>

WiiUSå løftede Nintendo langt om længe sløret for deres første HD kompatible konsol.

WiiU, som maskinen hedder, vil tage udgangspunkt i eksisterende Wii maskineri såsom dine Wii fjernbetjeninger, WiiFit bræt og MotionPlus teknologi. Dem vil du kunne bruge til enten at spille almindelige Wii spil med, eller helt nye WiiU spil.

Selve WiiU konsollen vil have helt ny indmad, der vil byde på HD opløsning, og markant bedre grafik end set på den eksisterende Wii platform. Det er dog ikke alt hvad WiiU kan levere.

Maskinens store tilløbsstykke er dens nye controller, der blander en stor 6.2 tommer touchskærm med den klassiske dual-analog styring vi kender fra PS3 og Xbox 360.

Med touchskærmen vil det være muligt, at tegne på den og bringe den ind i dit WiiU spil, slukke fjernsynet (eller se tv) imens du spiller på controllerens skærm, bruge den som en tablet til internet, minispil eller bruge den som en forlængelse af de spil der sker på skærmen.

Nintendo annoncerede udover selve maskinen en række tredjepartsspil til den, som inkluderer:

 - Darksiders 2

- Dirt

- Metro: Last Light

- Battlefield 3

- Madden NFL

- FIFA

- Tekken

- Super Smash Brothers

- Batman: Arkham City

- Assasssins Creed

- Ghost Recon: Online

- Lego City Stories

 Udover disse spil snakkede Ken Levine (BioShock Infinite) også om konsollen, og de mange muligheder den byder på. Levine bekræftede dog ikke, at en WiiU udgave af BioShock var på vej.

WiiU udkommer i 2012, og Nintendo har endnu ikke annonceret nogen pris eller nærmere udgivelsesdato for konsollen.

 

JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.