Siden verden blev introduceret til Kinect i 2009, har der hersket tvivl om, hvordan det egentlig vil fungere, om det overhovedet fungerer, og alt det man spørger om, så snart man får af vide det er controller-fri interaktion med ens konsol. Under GamesCom 2010 fik vi muligheden for at dykke ned i et par af de kommende Kinect titler, og få en demonstration af det Kinect specifikke interface der vil følge med udstyret.

Interfacet som du bruger Kinect til at navigere rundt med, har fået navnet ’Kinect Hub’, og som navnet antyder, så er det et center for ens Kinect oplevelser. Den visuelle præsentation af centeret er meget lig Wiis hovedmenu med forskellige kanaler at vælge imellem. Der er en ”kanal” til ens venner, spillet i DVD drevet og andre applikationer installeret på ens konsol, såsom Twitter, Facebook osv.

 Navigationen igennem dem foregår ved at løfte hånden, og anbringe markøren på skærmen ved den ønskede funktion man vil starte. Der skal ikke skubbes ud i luften, som du trykker en knap ind, men i stedet skal du blot holde hånden over det, du vil aktivere i nogle få sekunder, og så vil du blive sendt ind i den ønskede applikation.
Det er også muligt at bruge stemmestyring til de forskellige funktioner i Kinect Hub, så hvis du er super dovent anlagt behøver du ikke engang løfte armen. Navigation med hånden føltes overraskende naturligt efter meget kort tid, og det er værd at understrege at du ikke behøver lave store vilde bevægelser med hænder eller arme, men du i stedet kan holde armen ud i en meget behagelig distance når du navigerer rundt i menuerne.

Efter nogen tid med interfacet, og den generelle introduktion til Kinect, blev det tid til at gå i krig med det store sports spil på Kinect. Spillet bliver udviklet af legendariske Rare, og byder på den helt store atletikpakke med 100 meter løb, spydkast, fodbold, hækkeløb og meget mere.

Vi gik først i gang med et hurtigt 100 meter løb, hvor vi fik grusomt tæv af Microsoft repræsentanten som vi løb om kap imod. Selve interaktionsformen i løbet, er selvfølgelig at løbe på stedet, og det at gøre det, burde falde ganske naturligt for de fleste, men måden hvorpå der skal løbes i Kinect Sports var en smule mere akavet end først forventet. Vi blev bedt om at løbe med meget høje knæløftninger, og meget specifikke armbevægelser, hvilket gjorde hele løbeoplevelsen en del mere akavet end nødvendigt. Vi fik dog indtryk af, at det var et mandat fra Microsofts side under messen, og vi godt kunne slippe af sted med at løbe normalt hjemme i stuerne.

Efter et par ture på løbebanen skiftede vi over til spydkast, hvor vi prompte valgte at levere dagens bedste kast på 96 meter. Spydkast føltes, som man ville forestille sig spydkast nu engang er, og det der imponerede mest, var at kameraet sagtens kunne følge med os da vi skulle kaste selve spyddet, og i vores tilløbs fase tog et par skridt fremad mod det for at få et godt kast sat i værk. Det er en lille detalje, men det at kameraet er teknisk kompetent nok til, at kunne håndtere sådan en naturlig reaktion i spydkast gav en meget mere positiv oplevelse af spillet, end hvis det blot forlangte man stod bomstille og kastede.

Efter at have kastet spyd, blev det tid til en ordentlig omgang fodbold i Kinect Sports. Umiddelbart ville man tænke sig til at fodbold ville fungere relativt smertefrit på Kinect. Desværre formåede fodbolddelen aldrig at imponere hverken gameplaymæssigt eller teknisk. Fodbold er struktureret således, at din spiller skal sparke bolden rundt til andre spillere på banen, mens den anden spiller skal prøve at blokere for bolden og selv overtage den. Som spiller har du ingen kontrol over personen på banen, da alle står fuldkommen statisk placeret, du kan kun bestemme hvilken retning bolden skal skydes i. Gameplayet føltes utroligt simplificeret, og ikke specielt aktivt som fodbold nu engang plejer at være. Udover det var der en del tekniske problemer med, at kameraet ikke kunne opfatte hvilken retning vi sparkede, eller med hvilken fod, hvilket resulterede i bolden aldrig nogensinde fløj i den retning vi forventede.

Selvom Kinect Sports bruger Kinect, og dermed gør sig ganske unik med dets barriere-nedbrydende måde at interagere med spillet på, så det kan dog ikke slippe for den uundgåelige sammenligning med Wii Sports, og det efterlod en bismag af en kreativ falliterklæring fra Rare, efter at have spillet det. Kinect hardwaren bringer dog en ny måde at fortolke Wii Sports oplevelsen på, og det kan potentielt redde spillet i det lange løb, hvis det kan underholde i mere end en time.

Efter at have boltret os med alskens sportsgrene blev det tid til det absolutte Kinect højdepunkt i form af Dance Central fra skaberne af Rock Band. Dance Central er som navnet antyder et dansespil, og der skal ikke gøres meget andet end at danse. De forskellige danserutiner er alle inspireret af rutinerne, der findes i musikvideoerne, desværre er ingen af dem direkte fra musikvideoerne selv (Lada GaGa har åbenbart copyright på hendes egne dansetrin). Alle trinene er dog autentiske i deres udformning, lavet i samarbejde med en hær af professionelle dansere, og de glider alle sammen godt ind i hinanden i løbet af et enkelt nummer.

Udformningen af spillet er ganske simpelt. I højre side af skærmen er der en række ”kort”, der viser hvilket dansetrin man laver, og de næste to man skal til at udføre. Midt i skærmen er der tre dansere, der kører en forudbestemt animation af de dansetrin der skal udføres, og hvis du ikke udfører de forskellige dansetrin korrekt, så vil de kropsdele der ikke bliver bevæget eller står forkert, begynde at lyse rødt for at markere hvad du gør forkert. Denne metode er ganske intelligent fundet på, da det fjerner muligheden for akavede animationer, og kameraet der ikke kan fortolke en kropsposition, så ens figur på skærmen ender med at bøje en arm tværs igennem hovedet. Hvilket skete en enkelt gang i løbet af vores tid med Kinect Sports.

Selvom konceptet bag Dance Central er lavet på andre platforme, så er det befriende ikke at have nogle controllere omkring en når der skal danses, og mængden af dansetrin vi så i de par sange vi spillede, viste at kameraet er i stand til ganske komplekse manøvre. Om Dance Central dog kan blive et lige så stort hit til fester som Rock Band er dog svært at sige, idet det er en oplevelse for maksimum tre personer af gangen, og det at danse er en del mere isoleret end den fælles band oplevelse er.

Fælles for alle Kinect spillene er deres udnyttelse af, at Kinect faktisk er et kamera. Under alle spillene så blev der taget billeder af os mens vi spillede, og der blev rig mulighed for bagefter at understrege, hvor idiotiske vi så ud mens vi spilede spillene, til stor fornøjelse for alle omkring os. Det er en simpel funktion, der bringer en masse god underholdning til brugen af Kinect, specielt i sociale situationer hvor det kan udløse store mængder latterbrøl blandt de deltagende.

Uanset hvad ens egen holdning til Kinect, og manglen på knapper er, kommer det ikke i vejen for det vigtigste der er at sige om Kinect. Nemlig at det virker. Det fungerer som Microsoft påstår det gør, og selvom spillene nødvendigvis ikke tapper alt potentialet der ligger i enheden, så er det tydeligt at Kinect kommer til at bringe nogle markant anderledes spiloplevelse til markedet, og nogle helt nye måder at tænke spil på.

Om Kinect kommer til at opleve succes i det lange løb er svært at sige, det handler om hvordan markedet ser ud i 2011, for den liste af spil der vil være at finde på hylderne i november er ikke fokuseret på den typiske Halo spillende person, i stedet er de skabt til gud og hver mand, og det kan vise sig at være et problem når det kommer til at overbevise alle om at Kinect er fremtiden for Xbox platformen.

Kinect udkommer den 10. november.