Dishonored er et spil med noget så originalt som mod. Mod til at gå imod strømmen, droppe alle intentioner om at holde spilleren i hånden og faktisk prøve og tvinge spilleren til at bruge den klump hjerne, der så sjældent kommer i brug med moderne spil.
Det er i hvert fald det grundlag, der er lagt for spillet designet af Pete Harvey (Deus Ex) og Raf Colantonio (Arx Fatalis), begge sværvægtere indenfor industrien og uden ønske om at gå på kompromis med vision og design.

Dette er så absolut også til at se da demonstrationen af Dishonored begyndte. Spillet er fyldt til randen med mekanikker og kompleksitet, idet du spiller som en lejemorder med overnaturlige evner, der prøver at grave sig igennem en sammensværgelse og gå fra landsforræder til helt.

At forklare Dishonored uden, at komme med en række henvisninger til andre spil er svært, for spillet føles unægtelig som om Deus Ex, Assassins Creed, Thief og BioShock fik taget deres bedste og mest unikke elementer, og sat dem sammen i en skæv blanding. Demonstrationen af Dishonored viste dette ganske godt, da den igangværende mission fokuserede på, at dræbe en højtstående person, der har haft en finger med i ens fængsling som forræder for land og rige.

Den slags vigtige mennesker har dog tendens til, at være mere end godt beskyttede, men heldigvis ikke så godt beskyttede, at man ikke kan komme ind til dem med noget kreativitet. Hvilket er en hjørnesten i Dishonored: Spillet giver dig muligheden for, at løbe på tagrygge, snige dig rundt i skyggerne eller storme af sted med aftrækkeren i bund og sværd trukket frem. Det vigtigste i spillet er nemlig, at du håndterer enhver mission og opgave på præcis den måde du vil.
I denne demonstration betød det, at der blev gjort et forsøg på ikke at være for voldsom og larmende, dog stadig med fri mulighed for at slå ihjel når det passede ind. Dette resulterede i, at vi løb rundt på en række hustage, og brugte en teleporterings evne til at tage nogle heftige spring, som ikke ellers ville være muligt. Der blev også brugt en evne, der forvandlede os til en rotte, hvilket gav adgang til den bygning vi skulle ind i via kloaksystemet.

Selvom alt dette lyder meget skævt og ikke helt typisk, så var det mest interessante ved hele denne seance, at det var tydeligt at se, hvordan det var mere end muligt at håndtere forhindringerne på mange andre forskellige måder. Man kunne have holdt sig til husryggene, og kommet ind via en balkon eller man kunne have gjort som i de gamle Thief spil, og sneget sig rundt i skyggerne.

Men når alt kommer til alt, og uanset hvilken vej man tager, så ender det hele i en fysisk konfrontation. Her er der dog også en hel del valg, ikke kun hvordan man vil slå vagterne ihjel (vi valgte en blanding af tornadoer, pistoler og muligheden for at stoppe tiden et kort øjeblik), men også om man vil dræbe ens mål eller bringe ham levende retur.

Valgene og mulighederne er utroligt mange i Dishonored, og ud fra det vi så i demonstrationen lader det også til, at selve gameplayet og designet netop kan understøtte de mange valg og gameplay-elementer som spillet lægger for dagen. Det største spørgsmål er dog om hvorvidt spillets historie kan holde sig motiverende igennem spillet, da vi ikke så meget af den i det ellers æstetiske imponerende alternative London.

Dishonored udkommer på PC, Playstation 3 og Xbox 360 i 2012.

Besøg spillets hjemmeside