Joomla! AddThis

Home icon Home»Nyheder»GamesCom 2011»GC11: Prey 2 - det første kig
GC11: Prey 2 - det første kig
Skrevet af Mikkel Winther   
Torsdag, 15. september 2011 06:56

Det første Prey har en historie meget lig den der omkransede Duke Nukem Forever. Annonceret for evigheder siden, forsvandt fra jordens overflade og et halvt årti senere dukkede det op, klar til udgivelse og slet ikke magen til det originale koncept. At der så nu er en efterfølger på vej var noget ikke mange havde forventet, og formentlig ingen havde forventet de radikale spring som efterfølgeren tager væk fra originalens struktur.

Prey 2


Til at begynde med: Du spiller ikke længere som indianeren Tommy, Prey’s primære gimmick med portaler er droppet og der er ingen spirituelle elementer involveret i spillet. [Og tak for det. Red.]

Prey 2

Prey 2 virker om noget, så distanceret fra det første spil, som overhovedet muligt. I Prey 2 spiller du som en officer fra flyvevåbnet, som var om bord på et passagerfly der ramte ind i moderskibet fra det første Prey 1. Derfra bliver du så taget til fange af rumvæsner, og noget tid senere er du, uden nogen forklaring til os der så demoen, dusørjæger på en fremmed planet ved navn Exodus.

 

Prey 2
Her jagter du diverse rumvæsner på må og få, og det er også hvad vores demonstration af spillet tager udgangspunkt i. Vores opgave bestod i, at fange en smugler, som ikke havde overholdt alle sine aftaler. Heldigvis for os, så er han så godt beskyttet, at vi fik mulighed for, at se nogle af de mange forskellige elementer som Prey 2 byder på.

Prey 2


For Prey 2 er langt mere end bare et skydespil sat i et Blade Runner lignende univers. Det låner lige så kraftigt fra Mirrors Edge, idet at du er yderst atletisk, og kan kravle og hoppe op på alt hvad du ser. Det lægger fundamentet for noget ret interessant, og meget vertikalt, gameplay der ikke blot gør udforskning anderledes, men også integrerer sig ind i spillets missioner, som en central del af gameplayet.

Prey 2


Derfor er en stor del af spillets missoner centreret om, at du skal jagte dit mål eller bruge miljøet på en kreativ måde, for at fange vedkommende. Tilbage til vores demonstration af spillet, kom dette til udtryk efter, at vi havde konfronteret vores mål med, at han havde aftaler han var løbet fra, og vi skulle bringe ham til vores arbejdsgiver. Konfrontationer som disse er dog aldrig så nemme som de burde være, og det resulterer i en lang jagt igennem byens slumkvarter.

Prey 2


Her blev de forskellige agile og vertikale spilelementer ret vigtige, da vores mål er i stand til at teleportere sig selv få meter fremad, og det gør det umådeligt svært at få kastet nogle af vores gadgets efter ham. Så i stedet skal der fysisk kontakt til, hvilket der blev i en høj grad.

Prey 2


Spilleren kastede sig ud på tog, kravlede op af væggene, gled under jernrør og meget andet i bedste Mirrors Edge stil når alting virkelig klikker. Ligeledes så vi også noget regulær action og kamp, som udspillede sig meget lig almindelige skydespil, dog med lidt kant takket være de mange gadgets spillet indeholder, hvor vi blandt andet så muligheden for at skyde med missiler, lave kraftfelter og andre fremtidsting.

Prey 2


Vores jagt på vores mål endte, en smule scriptet, ved en blind vej, og her fik vi smidt vores mål i lænker og klargjorde ham til at blive sendt til vores arbejdsgiver. Her blev vi dog introduceret for endnu en række mekanikker i Prey 2: Valg.

Prey 2


Undervejs i spillet vil du løbende få muligheden for, at træffe en række valg. Det kan være alt fra, at hjælpe en person der bliver overfaldet, bestikke en vagt til at lukke dig ind i en natklub eller som her, lade vores mål gå og få tre gange så mange penge som vi ellers ville få. Bethesda folkene der kørte demonstrationen fortalte os, at hvis vi sagde ja til denne aftale ville det have konsekvenser senere i spillet, hvor vores mål måske ville hjælpe os eller prøve og få os slået ihjel på et senere tidspunkt. Afhængigt af hvad vi gjorde på andre, kommende, missioner. Under vores demonstration blev han dog sendt videre til vores arbejdsgiver, og vi fik en fed belønning.

Prey 2


Lyder det hele en smule kompliceret? Så er du ikke alene. Spillet virker ret kompliceret, og det faktum at spillet har så meget frihed og et så højt tempo, kan meget vel gå hen og blive en smule forvirrende når alting bliver ret intenst. Det sender dog også et signal om, at spillet har en stor del dybde i den måde du kan håndtere modstandere på, og forhåbentlig vil lade dig bestemme hvordan du vil tackle hver enkelt situation.

Prey 2


Jeg forlod Prey 2 præsentationen meget imponeret. Hvis Human Head Studios kan leve op til det de lover med frihed i spillet, og får udnyttet de gameplay-elementer, der er til stede, kan Prey 2 meget vel gå hen og blive en utroligt unik oplevelse. Spørgsmålet er så bare, hvad spillet kan byde på, udover at jagte forbrydere, for det er i sig selv ikke et stort nok fundament til at basere et helt spil på, og dette er hvad der kommer til at afgøre om hvorvidt spillet blot forbliver konceptuelt interessant, eller et reelt godt spil.

Prey 2 udkommer i 2012 på PC, Playstation 3 og Xbox 360.

Besøg spillets Facebook-side

 

 

Relaterede artikler