Joomla! AddThis

Home icon Home»PC»Hardware»Logitech Optical Gaming Mouse G400 (PC)
Logitech Optical Gaming Mouse G400 (PC)
Skrevet af Carsten Skov   
Fredag, 25. november 2011 16:26

Logitech Optical Gaming Mouse G400Der følger ofte en mus med en ny computer. Det kan bare hurtigt betale sig både at være kritisk med hensyn til musen som arbejds-/spilleredskab. Desuden bør man samtidig være parat til at lægge lidt ekstra penge på bordet for at få noget, der er bedre end leverandørens standardmus.

Prøv desuden – hvis det er muligt – at lægge den mus du overvejer at købe på et bord, så du kan mærke, om den ligger godt i hånden – og om der er diverse knapper og kanter, som sidder i vejen for let og smidig betjening.

Logitech Optical Gaming Mouse G400 ser ikke umiddelbart ud af meget. Det er en mus, der forbindes til computeren med ledning, så man vil ikke opleve samme ’ubundne’ frihed som med trådløse mus. Designet er desuden en regulær gentagelse af tidligere Logitech-produkter, blandt andet MX518 [Yay! Red.], men musen byder dog på flere ganske interessante funktioner.

 

 

 

Logitech Optical Gaming Mouse G400

Først og fremmest er sensoren i G400 forbedret. Under spil kan følsomhedsniveauet indstilles til, på den ene side lynhurtige bevægelser op til 3600 dpi eller på den anden side, sigte ned til 400 dpi. En indstilling, der er knyttet til 2 små knapper foran og bagved hjulet. 8 programmerbare knapper hjælper dig desuden til at placere funktioner, hvor de ligger bedst for din hånd. Endelig følger der profiler til en lang række populære spiltitler med i det Logitech Gaming-software, som du bør installere for at få det fulde udbytte af musen.

Musen bliver diskret hævet over brugsfladen af ’fødder’ foran og bagved det øje, som aflæser musens bevægelser. Fødderne giver så godt som ingen friktion, så musen bevæger sig let og jævnt på snart sagt enhver form for underlag.

Logitech Optical Gaming Mouse G400

Højre og venstre musetast går i ét med gribefladen på musen. Materialet har en svagt ru overflade til forskel fra MX518, hvor overfladen var skinnende glat. Det gør, at man lettere føler et fast greb om musen – og at hånden ikke sveder i hektiske spil-situationer. Knapper og gribeflade på venstre og højre side af kabinettet er desuden udført i materiale med en lidt mere ru overflade end på musens gribeflade. På den måde har man et godt og sikkert greb om musen.

Musen fungerer fremragende, både i spil og i grafiske programmer, hvor præcision er et nøgleord. Prisen på 349 kroner ligger en anelse over, hvad en anonym standard-mus koster. Men det lønner sig helt bestemt at gi’ den smule mere for en mus, der ligger så godt i hånden og byder på så omfattende spil-funktionalitet som G400.
 


8 ud af 10

Udvikler: Logitech

Producent/Distributør: Logitech

 

 

Senest opdateret: Fredag, 25. november 2011 17:19