Joomla! AddThis

Home icon Home»PC»Hardware»Microsoft Bluetooth Mobile Keyboard 6000 (PC)
Microsoft Bluetooth Mobile Keyboard 6000 (PC)
Skrevet af Johannes Wørts   
Mandag, 18. januar 2010 10:17

Microsoft Bluetooth Mobile Keyboard 6000 er primært skabt til brugere, der ønsker en ordentlig skriveoplevelse, selvom de er på farten. Grundet keyboardets relativt kompakte form og den trådløse funktionalitet, er keyboardet et udmærket valg hvis man skal have det med sig.

Mobile Keyboard 6000

Det første jeg lagde mærke til, var at det numeriske tastatur er separeret fra selve keyboardet. Dette er uden tvivl en smagssag, men personligt syntes jeg det var en anelse upraktisk og irriterende. Man kan naturligvis blot vælge ikke at medbringe det numeriske keyboard, hvormed den samlede størrelse formindskes ganske drastisk.

Mobile Keyboard 6000

Mobile Keyboard 6000Æstetisk er tastaturet helt i top, med flotte blanke overflader og en behagelig runding. Samtidig er tastaturet meget tyndt og let at transportere, hvilket gør det nemt at tage med rundt. Jeg tog det selv med på arbejde et par gange sammen med min bærbare, hvilket jeg aldrig tidligere har gjort med et tastatur – det siger lidt om hvor let håndterbart keyboardet vitterligt er.

 Som erstatning for det oftest ret dårlige tastatur på en bærbar, er tastaturet også ganske udmærket. Ergonomien plejer at lide gevaldigt når vi taler så kompakte tastaturer, men på denne front er Microsoft faktisk ret godt med. Den gode runding gør tastaturet behageligt at arbejde med i længere tid af gangen, og da man har mulighed for at benytte det eksterne numeriske tastatur, mangler man ikke funktioner.

Personligt bruger jeg primært min stationære computer til video- og lydredigering, hvortil jeg har et rigtig godt tastatur som har let adgang til de væsentligste genvejstaster i de programmer jeg benytter. Her kan Microsofts tastatur ikke helt følge med, netop grundet den lidt kompakte natur. Alligevel brugte jeg faktisk tastaturet som mit primære i en vis periode uden de store problemer.

 

Mobile Keyboard 6000

Samlet set er Microsoft Bluetooth Mobile Keyboard 6000 et af de bedste kompakte tastaturer jeg endnu har benyttet, og tilmed et tastatur hvor jeg ikke umiddelbart har følt den kompakte størrelse som en hindring. Det har en behagelig trykfølsomhed, god funktionalitet og er let at transportere rundt, så der er meget at komme efter hvis man er på jagt efter et elegant og kompakt tastatur.

Systemkrav:
Windows® 7, Windows Vista®, Windows XP med Service Pack 2 (SP2)
Mac OS X v10.4x –10.5x

Computer med Bluetooth®


8 ud af 10

Udvikler: Microsoft

 Producent/Distributør: Microsoft

Senest opdateret: Tirsdag, 17. januar 2012 11:23