Joomla! AddThis

Home icon Home»PC»Hardware»Steelseries Siberia V2 (PC)
Steelseries Siberia V2 (PC)
Skrevet af Christian Johansen   
Tirsdag, 26. oktober 2010 13:15

Siberia V2De er godt nok røde. Ikke bare sån moderat mode røde, men nærmere Her-kommer-jeg-med-min-nymalede-brandbil-røde. Så måske er det ikke lige det man vil have, hvis man skal gemme sig i mængden og være klassens stille pige. Men Siberia v2 fås også i hvid, sort, blå og orange. Så det er ikke så farligt og lyden kommer alligevel ikke ud af farven.

Siberia v2 er til gengæld et fremragende bud på et godt og billigt sæt hovedtelefoner, for den der har brug for et sæt der kan bruges til det meste. 

Der er ingen tvivl om at headsettet er designet til gaming, med en bøjelig mikrofon (der elegant skubbes op i den venstre hørebøf når den ikke skal bruges) og med en solid konstruktion der virker som om den kan tåle at blive smidt rundt med i frustration. Jeg har ikke testet om de kan tåle at blive smadret ind i skærmen eller i gulvet, men det føles som solidt kram (den allerførste version af Siberia virkede lidt mere skrøbelig).

 

Siberia V2

Lydmæssigt spænder Siberia v2 over det meste. På game-fronten er der ingen problemer. Alle de klassiske elementer sidder i skabet; skud, eksplosioner osv. virker helt overbevisende og der er en god rumfornemmelse rent lydmæssigt. Der hvor gamer-headsets, især i den billige ende, ofte kommer til kort, er når de bruges til alt muligt andet; musik, film osv. Men også her står Siberia v2 på egne ben. Efter et par timers klaverkoncert, opera, fusions-jazz, heavy samt en storslået krigsfilm kan jeg roligt sige at det fuld ud tilfredsstiller mine ører. Det er selvfølgelig ikke et 2000 kroners dedikeret musik-monster, men det er der næppe nogen der forventer. 

Siberia V2

Så i det store og hele lever Siberia v2 op til mine forventninger om et ”hverdags”-headset til en overkommelig pris. Hvis jeg skulle sætte min finger på et par ting, som jeg ikke er så vild med, er det at jeg bliver lidt varm om ørerne efter et stykke tid, men det er nok prisen for at blive lukket inde i ørepuder polstret med skind og det gør sig gældende for mange høretelefoner. Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at prøve inden du køber, for hvis de ikke passer til dit kålhoved, er det ligegyldigt hvor god lyden er. Nu tilpasser Siberia v2 sig faktisk forbavsende godt til hovedet (i hvert fald mit), men som med tøj, så skal du prøve dem på. 

Siberia V2

Headsettet er desuden udstyret med en ekstra 2 meter forlængerledning som nærmest er uundværlig nu.  Til gengæld er knappen til at tænde og slukke mikrofonen med, lidt underlig og ikke særlig velegnet til ti gigantiske tommelfingre.

Med en pris på omkring 500 kr. er Siberia v2 et oplagt emne at lægge under juletræet i år, både for dem der ønsker sig fed lyd til små penge, men også for dem der gerne vil slippe for at den fede gamer-lyd fylder hele huset.

Siberia V2 

 

Teknisk gobble-de-gook:

Hovedtelefoner:
•Frequency response: 18 – 28.000 Hz
•Impedance: 32 Ohm
•SPL@ 1kHz, 1 Vrms: 112 dB
•Cable length: 1 + 2 = 3 m
•Jacks: 3,5 mm


Mikrofon:
•Frequency response: 50 – 16.000 Hz
•Pick up pattern: Uni-directional
•Sensitivity: -38 dB


9 ud af 10

Udvikler: Steelseries

Producent/Distributør: Steelseries

Besøg hjemmesiden

 

 
Senest opdateret: Tirsdag, 17. januar 2012 11:22