Joomla! AddThis
| The Witcher 2: Assassins of Kings (PC) |
| Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen |
| Mandag, 06. juni 2011 19:48 |
 Det første Witcher spil ramte et blødt punkt hos mig. Dets mørke stil, kombineret med en interessant fortælling var en god kilde til mange timers underholdning. Nu er fortsættelsen så på gaden, og det er tydeligt at de polske udviklere fra CD Projekt Red har haft lyst til at skabe. Resultatet er en titel, der konstant placerer sig i de moralske gråzoner, og som flot forsøger at skabe en overbevisende verden.
Selv om du ikke har underholdt dig med det første Witcher, kan du sagtens samle stafetten op herfra. Historien, der suger sin inspiration fra en polsk fantasyserie, er nemlig intelligent strikket sammen, og dette udspil sørger på fin vis fra starten for at binde de løse ender sammen og servere forskelligt baggrundsmateriale til nyankomne. Du indtager rollen som Geralt, det hårdhudede omdrejningspunkt, der selv er en person af moralsk tvivlsom karakter. Beskyldt for mordet på en konge skal han bevise sin uskyld. Det sker på en episk rejse i en voksen fortælling.
Det som tiltaler mig ved spillet er, at det netop er en fortælling der ikke taler ned til sin beskuer. Det er et eventyr uden de åbenlyse yderpunkter, hvor man selv skal forsøge at tage de hårde beslutninger. Du vil ofte være i tvivl, og du vil ikke få et resultat stukket i hånden straks. Altså ikke noget med den lyse og mørke side her. Faktisk vil du i starten kunne tage beslutninger som radikalt vil ændre hele dit eventyr – og det vil du første finde ud af langt senere i spillet. Generelt er manuskriptet smukt strikket sammen, komplet med unikke højdepunkter, som vil sidde tilbage i sindet også efter maskinen er slukket.
Efter den forklarende prolog bliver man sparket direkte ud i et, på overfladen utiltalende sumpområde, hvor to stridende fraktioner er fanget i et ubarmhjertigt favntag. Med den rette maskine (jeg blev personligt nødt til at opgradere mit hardware [Det var så lidt. Red.]) vil man dog først og fremmest blive fanget af den imponerende grafik, hvor diversitet i såvel natur som arkitektur fra starten giver det perfekte indgangstrin til et eventyr i og af en anden verden. Stemningen bliver kun udvidet når man som neutral monsterjæger bevæger sig rundt i samfundet, og langsomt bliver inddraget i stridighederne. Illusionen gives dybde af folk der fører trivielle samtaler, børn der er fanget i leg og ængsteligt skæver mod dig og det generelle pust af liv som overbevisende er givet begivenhederne.
Kampsystemet (og kampe er der mange af) vil utvivlsomt skræmme nogle bort fra spillet i løbet af kort tid. Forventer du klassisk hack’n’slash vil dit eventyr ende ofte og ubarmhjertigt. Selv om det måske netop ligner dette på overfladen, så er det lykkedes udviklerne at give tingene et langt mere taktisk præg. Det gælder nemlig om at forberede sig på de enkelte modstandere, lære deres svagheder at kende og udnytte disse i kamp. Har man lidt tålmodighed er det en dejligt tilfredsstillende følelse, når man vinder en kamp på grund af ens perfekte forberedelse – og ikke blot evner som musetrykker.
Netop tålmodighed er et nøgleord i et spil, som på mange punkter balancerer på kanten mellem frustration og fornøjelse. Allerede i prologen vil disse modsætninger spille ud mod hinanden, hvor du på den ene side fornøjes over den episke skala af historien, men samtidig frustreres over utallige dødsfald. Witcher 2 er nemlig et af de sære spil, hvor spillet faktisk starter på sit sværeste punkt. Man kan ikke særligt meget, og modstanderne er ubarmhjertige.
Sådan vil din følelse reelt set være de første mange timer, men så meget desto mere sætter man så pris på når Geralt udvikler sig. Det sker på normal RPG-maner, men serveres samtidig med reelle grafiske kendetegn. Altså vil du i kampene se ham kæmpe langt mere flydende og imponerende – noget der klart er med til at knytte dig tættere til spillets omdrejningspunkt.
The Witcher 2 er et fantastisk smukt spil, som betager med sin imponerende repræsentation af en eventyrverden. Illusionen føles utroligt fyldestgørende, og man føler sig ofte som om man reelt set er dette fantastiske sted. De mange historiemæssige gråzoner giver samtidig en masse dybde, hvilket er med til at føre oplevelsen ud over den klassiske genreskabelon.
Elskere af omfangsrige spil vil elske at tulle rundt i denne verden. Timerne vil fortabe sig imens man læser op på monstre, brygger drikke, sætter fælder og interagerer med det digitale univers. Det er et krævende spil, både når det gælder indlevelse – men i lige så høj grad når det gælder udstyr. Min helt nye godt pumpede maskine måtte arbejde hårdt for at levere tingene. Samtidig er sværhedsgraden skævt fordelt, og det fjerner faktisk noget af glæden ved spillets sidste halvdel. Med det sagt, så er the Witcher 2 i mine øjne en af årets helt store titler, som utvivlsomt vil samle en flok af tilbedere. System-krav Minimum requirements: Processor: Core 2Duo 2.2 GHz or dual core AMD 2.5 GHz
Processor: Quad Core Intel or AMD
9 ud af 10Udvikler: CD Projekt Red Producent/Distributør:Atari Besøg spillets hjemmeside
|
| Senest opdateret: Tirsdag, 07. juni 2011 07:47 |
