Joomla! AddThis

Home icon Home»PC»PC Foromtaler & Features»Allods Online.... et gratis online rollespil?
Allods Online.... et gratis online rollespil?
Skrevet af Christian Johansen   
Søndag, 03. april 2011 21:19

Jamen er det ikke?!??! Nej, det er det faktisk ikke. Jamen, det ligner da utrolig meget… Ja, i hvert fald på overfladen ligner Allods Online ret meget World of Warcraft, men på et punkt adskiller det sig utrolig meget fra Blizzards mesterværk; det er helt gratis… eller er det?

Allods Online 

 

Allods Online og World of Warcraft har masser af ting tilfælles:

Begge foregår i en fantasy verden, med en lang og forvredet i historie

Begge har to hovedfraktioner, ikke nødvendigvis ”gode” og ”onde”. Men ikke desto mindre to modstridende sider. I Allods Online er det The Empire og The League

Begge er naturligvis online rollespil. I Allods Online kan du nå til level 47.

Begge er begavet med den lettere karikerede form for grafik, animationer og farver, som netop har gjort World of Warcraft en tidløs affære. Spiselig for de fleste og som kan spilles på selv halvgamle computere.

Begge spil er naturligvis fyldt med uendelige mængder af skatte, magiske ting og alle de monstre du nogensinde kan drømme om at tæve.

I Allods Online kan du naturligvis også vælge blandt forskellige racer og klasser.
 
… så langt så godt. Men hvorfor skulle vi så vælge Allods, når vi hygger os så godt med World of Warcraft?

 

Allods Online

Mja… folkene fra gPotato/Gala Networks har bestemt sig for, at det ikke først skal være sjovt når man endelig når til level 40-60 stykker. Det er selvfølgelig prisværdigt at det ikke bare er hårdt arbejde ”på vej derop”, men de fleste MMO-udviklere vil ihærdigt påstå at sådan er det også i deres spil.

Allods Online

Allods har det helt specielle ”astrale skibssejlads og kamp” som ingen andre kan prale af. Allods er landområder som forbindes af det astrale plan, og transport mellem de enkelte landmasser kan kun ske via sejlskibe der svæver gennem det astrale plan. Når du når et vist niveau kan du få dit eget skib, som du styre ud på nye eventyr sammen med dine venner (man kan ikke både styre og kæmpe, så man er nødt til at være mere end en person).  Udviklerne kalder det Space Opera… men herfra hvor jeg sidder er det nu bare flyvende skibe i en fantasy-setting.

Allods Online

Og så er der jo det med pengene. I World of Warcraft og mange andre traditionelle online rollespil er der ofte et abonnement, hvor den første måned er gratis og derefter koster det ca. 100 kroner pr. måned (med rabat hvis du køber 3, 6 eller 12 måneder på en gang). Allods Online er gratis. G-R-A-T-I-S. Ikke bare gratis den første måned eller gratis til du når level 10. Næe, du kan spille lige så længe og meget som du vil uden at betale en rød reje.

 

[Vi lader den stå et øjeblik. Red.]

 

 

Men… [AHA! Red.] … men hvis du f.eks. higer efter et totalt sejt magisk sværd eller bare en lækker rød kjole [??? Red.] , så er alting til salg i Allods Online. Det betyder at hvis du ikke synes du har tid (eller gider) at drage ud og finde The Magic Ring of Kris Roek eller de to magiske urter der skal til for at gøre din næse 10 cm. længere, så kan du i stedet købe tingene for rigtige menneske penge. Hvis du derimod har masser af tid, men ingen penge (altså er studerende eller arbejdsløs) så kan du spille rigtig meget og gennemføre en masse quests og på den måde opnå rigdom, levels, og magiske ting.

Allods Online

Egentlig en meget fair fordeling. Nu tænker du måske at der da ikke er nogen der gider at betale for en magisk kniv eller en ny kjole. Men forretningsmodellen er allerede en stor succes for gPotato/Gala Networks og selvom de måske ikke kører rundt i diamant-biler og bruge toiletpapir af guld, så mener de selv at de har fat i den lange ende.

Allods Online 

 

Men et online spil står og falder med om det er sjovt og om man kan få lokket alle sine venner til at skifte, så man kan spille sammen (der er jo ikke meget skæg ved at spille helt alene i en verden fyldt med orcer, franskmænd og svenskere, vel.) Gamere.dk har tænkt sig at sende en reporter ind i Allods Online og finde ud af om det virkelig er sjovt at spille gratis. Kom med eller hold i det mindste ører og øjne stive.  

Allods Online har været ude i åben beta i et års tid. Men nu er det alvor. Du kan læse meget mere om Allods Online på spillets hjemmeside.


Besøg spillets Facebook side   

 

Allods Online

 


 

Senest opdateret: Søndag, 03. april 2011 21:56