| Assassin's Creed: Revelations (PS3) |
| Skrevet af Johannes Wørts |
| Torsdag, 15. december 2011 08:20 |
|
Der er ingen tvivl om at Assassin’s Creed som serie har udviklet sig voldsomt siden første udspil, med efterfølgerens store fokus på åbne verdener med meningsfyldt indhold og sidste års Brotherhood, der fokuserede på at implementere så mange forskellige spilelementer som overhovedet muligt. Revelations føles som en naturlig efterfølger til Brotherhood, hvilket kan være en skuffelse for dem, der fandt store dele af det tilføjede indhold relativt meningsløst. Revelations finpudser flere af elementerne fra Brotherhood, men tilføjer endnu flere distraktioner fra den overordnede fortælling om Desmond, der i Revelations befinder sig i en katatonisk tilstand, hvor han oplever forskellige minder fra både Ezio og Altair. Koblet op til Animus-maskinen, er Desmonds eneste mulighed at fuldføre sine forgængeres fortællinger, hvis han skal have chancen for at vågne op igen.
Revelations føles, som Brotherhood, ikke ligeså væsentlig som seriens to første udspil og der er en tydelig metaltræthed at spore i især Ezios fortælling. At få lov til at træde i rollen som Altair er til gengæld ganske interessant, om end hans reelle spilelementer er ganske begrænsede. Primært fokuseres der på Ezio, der nu er en gammel, slidt mand. Ezio ankommer til Konstantinopel i jagten på Altairs hemmeligheder. Desværre er det overordnede plot ikke synderlig interessant, så de reelle afsløringer – som der desværre er skuffende få af – kommer primært gennem Desmonds kaotiske tankemylder, i form af sekvenser i en art cyberspace, hvor man styrer Desmond fra førstepersonsperspektivet.
Hvor fortællingen skuffer en smule, er selve interaktionen med den store verden Revelations opstiller mere interessant. Som en art forbedret udgave af Brotherhood er især systemet hvor Ezio optræner nye snigmordere rigtig godt implementeret og selve byen Konstantinopel er en spændende kulisse, der skaber gode muligheder for at hoppe rundt på tage og dykke ned i snørklede sidegader. Revelations sætter større pres på spilleren, da tempelridderne kan finde på at angribe selvstændige afdelinger af Ezios snigmorder-forretning. Sker dette, må man kæmpe sig igennem en art Tower Defense, der hverken fungerer særlig godt, eller bidrager med synderlige interessante scenarier til spillet. Heldigvis kan man også bare lade tempelridderne overtage afdelingen, hvorefter man render ind og myrder dem alle. Det er både lettere og langt sjovere.
Revelations justerer også den i forvejen glimrende multiplayer-oplevelse, så man nu har flere baner, flere funktioner og langt større justerbarhed når man stiger i niveau. Selvom Asssassin’s Creed primært opfattes som noget man spiller alene, er det imponerende hvor sjovt serien faktisk er mod andre, selvom de lidt komplekse systemer kræver en smule tilvænning.
Revelations føles måske nok mere som en udvidelsespakke til Brotherhood end en egentlig selvstændig udgivelse i en af denne generations bedste spilserier, men hvor Brotherhood ofte føltes for rodet, er Revelations faktisk bedre til at balancere sine forskellige elementer. Jeg tør dog godt vove den påstand at de fleste, der har fulgt serien hele vejen, efterhånden er ved at være klar til næste reelle udgivelse, der forhåbentlig bidrager med mere end blot justeringer. For seriens ve og vel, tror jeg dog at det vil være en fornuftig beslutning at vente et par år.
7 ud af 10Udvikler: Ubisoft Producent/Distributør:Ubisoft Besøg spillets hjemmeside Besøg spillets Facebook-side Også ude til: PC, Xbox 360 |
| Senest opdateret: Torsdag, 15. december 2011 10:29 |
Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg kan simpelthen ikke få nok Assassin’s Creed! Selvom årets Revelations markerer et punkt hvor man simpelthen ikke synes at kunne presse citronen mere, er spillet stadig fremragende underholdning, med en fortælling, der måske ikke bidrager med voldsomme revolutioner, men som til gengæld sætter et fint punktum for Ezio Auditore og Altair og viderefører Desmonds rejse på interessant og gennemført vis. Desværre har Ubisoft i forsøget på at indføre nye elementer til den hastigt voksende spilserie, formået at implementere et par mindre heldige elementer.
