Man skulle tro at et liv uden arme og ben ville minimere de fysiske udfoldelsesmuligheder, men sådan er det ikke, når man er Ubisofts legendariske spilfigur Rayman. Han er nu tilbage i Rayman: Origins, der går tilbage rødderne fra midthalvfemserne med et side-scroller platformspil. Selve spillestilen er 100 procent klassisk. Du bevæger vores helt fra venstre mod højre, igennem hele spillet og kan kun avancere op og ned i skærmbilledet. Undervejs skal du undgå fjender og fælder med mindre du pacificerer dem. Herudover skal der samles alle mulige genstande ind, der åbner op for guf, som du kender det fra alle denne slags spil.
Du har fornemmelsen af, at du er en del af en klassisk tegnefilm, når du spiller Rayman: Origins. Det er der en god grund til. For hvor næsten samtlige spil i dag bliver kreeret i 3D, så Ubisoft valgt at gå den anden vej. Alt er animeret i 2D og alt i spillet er tegnet i hånden. Nu kan man frygte, at det betyder et sjusket stykke arbejde, hvor animationerne ikke er flydende, men det er ikke tilfældet.
Alt glider flydende og du bliver hurtigt suget ind i Raymans verden, da personer og animationer er lavet med masser af sjæl og hjertevarme. Mange af de genstande, som du skal bruge for at komme igennem en bane, er erstattet af små væsener. Lianerne du svinger dig i, er en lille blå fætter, der rækker sin arm ud, griber dig og svinger dig videre. De små hoppepuder, der ofte bruges til at sende din helt videre i opadgående retning, er et pudelignede dyr med et kæmpe øje, der udvider sig, når Raymans fod får kontakt med pupillen.
Hertil kommer at de landskaber du bliver kastet rundt i, er fyldt med vandfald, springvand og klipper, der brækker over, når du træder på dem. Så der sker rigtig meget på skærmen hele tiden. Ind imellem bliver du så forvirret, at Rayman bliver sendt direkte i døden, fordi der lige er noget, som du skal kigge på, så du ikke når at reagere. Det gør dog ikke så meget, da du har alle de liv, som du ønsker, så det er bare at starte forfra. Det giver også en lyst til at finde alle de ekstra mønter og andet guf, der låser op for ekstra spilfigurer og baner. Du suser tit forbi en kiste eller en mønt i udkanten af skærmen, som du så lige skal finde ud af, hvordan du får fat på den. 60 baner er der i alt, så der er rigtig meget spilletid.
En af de bedste features i spillet er muligheden for ’drop-in/drop-out’ co-op. Lige meget hvor langt du er nået, kan op til tre andre spillere hoppe ind og deltage i spillet. Nu tænker du sikkert, at det kun bliver belastende at spille med andre, der ikke kan følge dit tempo i platformgenren, men det er slet ikke tilfældet. I stedet for at alle spillere skal overleve banerne, er det i princippet nok at bare en klarer udfordringerne. Hvis en spiller dør, bliver han eller hun til en boble, som kan genoplives til en levende spiller igen ved, at en anden spiller slår til boblen. Så dør du, er det bare at nå frem til en anden gamer hurtigst muligt. Det sparer dig for frustrationer over andres manglende færdigheder og gør reelt spillet nemmere i co-op, end hvis du spiller alene.
Det gør også spillet perfekt til børnefamilien, hvor ungerne er bedre end forældrene eller omvendt. Der er desværre ingen mulighed for at spille co-op online og det er eneste store fejl ved spillet. Så du må nøjes med sofavennerne. Det virker som om co-op delen er tilføjet til sidst og ikke har været planlagt fra starten af, da der ikke er steder, hvor du skal arbejde sammen med andre spillere for at opnå noget. Banedesignet er klart lavet til singleplayer. Det er måske forklaringen på, at online gameplay ikke er med.
Rayman: Origins er en af årets positive overraskelser. 2D sidescroller, semi-remake af falleret platformshelt – på papiret lyder det som en slidt arkadetitel sendt direkte Playstation Netværk. Men Rayman: Origins har masser af sjæl og er næsten på niveau med ham blikkenslageren over hos Nintendo. Hvem skulle have troet det om en spilhelt uden arme og ben.
Adobe Flash Player not installed or older than 9.0.115!
Man skulle tro at et liv uden arme og ben ville minimere de fysiske udfoldelsesmuligheder, men sådan er det ikke, når man er Ubisofts legendariske spilfigur Rayman. Han er nu tilbage i Rayman: Origins, der går tilbage rødderne fra midthalvfemserne med et side-scroller platformspil.
