Joomla! AddThis

Mafia II (PS3)
Skrevet af Christian Johansen   
Fredag, 03. september 2010 03:57
Mafia IIDu er Vito Scaletta og året er 1925. Sammen med din familie har du taget færgen fra Sicilien til det forjættede land, Amerika. I Empire Bay skal du og dine meget igennem, først dør din far og du tvinges ind i hæren, for at hjælpe de allierede med at indtage Italien, for derefter at komme tilbage, og så blive suget ind i underverdenen. Lyder det bekendt? Har du aldrig læst en bog om mafiaen eller set The Godfather? 

Hele optakten til Mafia II er så skabelon- og dejavú-agtig, at mistanken om for lidt søvn eller en svulst i hjernen lurer lige om hjørnet. Og det bliver ikke bedre efterhånden som spillet skrider frem. For hvert kapitel er der nye gangster-floskler der stikker deres hoved frem.  Du vil sikkert hævde at mafia-historier skal have visse elementer til fælles, på samme som westerns og romantiske komedier. Men det kan efter min mening blive for velkendt. 2K Czech har ellers fat i den rigtige ende når det gælder person-galleriet. Selvom der er mange ”gamle kendinge”, så virker personerne relativt overbevisende og kun karikerede i en grad som man forventer af genren. Det giver tidligt håb om at historien vil bevæge sig i en spændende og ny retning, men helt til afslutningen er det som om det bare er en lang række mafia-klicheer, der bliver krydset af på en liste.  

 

Mafia II 

På samme måde er scenografi, grafik og animationer fyldt med modsætninger der trækker i hver sin retning. På den ene side er Empire Bay som kulisse, et stemningsfuldt sted hvor lys, lyd og arkitektur, hensætter dig til starten af 1950’erne. På den anden side, kunne det lige så godt være en kopi af Liberty City, men hvor dukkeføreren er en død mand på en bænk. Grafikken er vældig detaljeret, men mange elementer er kopieret igen og igen. Animationerne fungerer faktisk godt og overbevisende, alligevel er der steder hvor halve personer forsvinder ind i faste elementer og enkelte gange hakker det hele.  

Mafia II 

Musikken består af det bedste fra tidens bigbands, croonere og rock roll-stjerner. Så hvis du ikke synes at Bing Crosby, Andrew Sisters og Jerry Lee Lewis er den fedeste lyd USA har produceret, skal du måske overveje om du kan holde det ud. For mig bringer det stemningen og tidsånden helt i top.

Mafia II 

Mafia II kan gennemføres på omkring 10 timer og da sandkasse-elementerne i Empire Bay er rimelig sparsomme og da der ikke er inkluderet nogen form for multiplayer, er der kun mulighed for at genspille på to andre sværhedsgrader.  Måske synes du at 10 timer er for lidt, men kvalitet kan dårligt gøres op i tid, så ofte er 10 timer nok til at fortælle en god historie.  Det værste her, er faktisk, følelsen af at der var tråde i historien, som ikke blev fuldt til dørs og at udviklerne havde for travlt med komme hen til slutningen.

Mafia II 

Historien drives frem af en række velkendte gameplay-elementer:

Først og fremmest er der ildkampe.  Skyderiet er som i mange moderne spil, hvor du kan gemme dig, dukke frem og skyde og derefter krybe i skjul igen. Det er langt fra originalt, men det fungerer stort set som det skal og det er en stor fornøjelse at pløkke gangstere, med et bredt arsenal af tidens bedste våben. Af og til er kameraet placeret lidt uheldigt, hvilket resulterer i at man dør, uden selv at have dummet sig og kombineret med at der kan være langt mellem steder hvor spillet gemmer, forlænges oplevelsen, på den dårlige måde.

Til gengæld er nærkamps-systemet temmelig skrabet og det virker som om at udviklerne bare har lavet den letteste løsning, fordi nævekampe ikke er i fokus. Men netop fordi det kun består af få knapkombinationer, bliver det en plage hver gang man skal slå på tæven.

Hvad ville et gangster-spil være uden biljagter? Ja, det ville være et gangster-spil uden biljagter. Men i Mafia II kører du rundt og rundt… rigtig meget. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes at bilturene frem og tilbage er noget længere og mere kedsommelige end i andre sandkasse-spil. Det er ikke fordi der er noget i vejen med bilerne. Fede modeller fra 30’erne og 40’erne. De rammer stemningen perfekt. Styringen er måske en smule flydende… sejlende, men det er absolut en mindre anke og slet ikke kritisk.

 

 Mafia II

Alt i alt, hives jeg, på mange punkter, i flere retninger på samme tid, når det gælder Mafia II og det er meget symptomatisk, at det første jeg gjorde, da jeg var færdig, var at starte forfra på den højeste sværhedsgrad. Simpelthen fordi jeg håbede at kunne vride mere ud af et spil, som i virkeligheden ikke har mere at byde på. Det er som om spillet kunne ha’ været meget mere. En ting er, at det retfærdigvis vil blive sammenlignet med Grand Theft Auto 4 og Red Dead Redemption, men mindre kunne nu godt gøre det. Der mangler bare noget. Hvor er sidehistorierne? Hvorfor er der så mange halvnøgne kvinder, som man ikke har lejlighed til at få et ”forhold” til? Hvorfor er der så få steder og butikker, som er åbne? Jeg græder sgu lidt inden i, med fornemmelsen af at den her kunne ha’ siddet lige i skabet, men i stedet rammer den langt under målet.

 

 

 


7 ud af 10

Udvikler: 2K Czech

Producent/Distributør: 2K/Nordic Game Supply

Besøg spillets hjemmeside

Også ude til PC,  Xbox 360

18voldsprog

Senest opdateret: Lørdag, 04. september 2010 21:01
 
Banner