Joomla! AddThis

Home icon Home»Playstation»PSP-Anmeldelser»Lord of Arcana (PSP)
Lord of Arcana (PSP) PDF Udskriv Email
Skrevet af Bo Larsen   
Tirsdag, 08. marts 2011 07:23

Lord of ArcanaHistorien i spillet Lord of Arcana foregår i en verden kaldet Horodyn, opkaldt efter landets første konge. Hér hviler en magisk sten ved navnet Arcana der er kilden til al orden i verden og det siges at kun én med styrke nok kan bestride denne magt.

Det er ikke meget der ligger til grund for plottet i spillet, men det er nok grund til at man som spiller får muligheden for at hugge, stikke og skyde sig vej igennem hundredvis af monstre, samle udstyr og stige i level.

En stor del af spillet finder sted i en lille landsby ved vandet kaldet Porto Carillo der fungerer som en slags lobby hvor du kan opgradere dit udstyr, købe forsyninger og pådrage dig opgaver fra det lokale guild. Disse opgaver går som regel ud på at dræbe et specifikt antal monstre eller finde et eller andet.

Straks man har påtaget sig en opgave, bliver man sendt direkte ud i et missionsområde hvor man så skal prøve at løse den, hvilket som regel ikke er mere avanceret end at løbe fra den ene enden af hulen til den anden, samle alt op og hugge alt ned man møder på sin vej.

 

 

 

LordofArcana027

Hér er der måske nogen fans der vil sige ”Hov… Det lyder da som Monster Hunter?” og det spiller stort set også på samme måde. Man styrer sin figur rundt i tredje person med analog sticket og bruger action knapperne til at angribe med og undgå fjendtlige angreb og man kan endda også gå online og spille sammen med op til 3 andre spillere på én gang.

Lord of Arcana

Problemet er dog at Lord of Arcana langt fra er lige så underholdende som Monster Hunter. Der er ikke særlig meget ”jagt” over udfordringerne da monstrene ikke rigtig bevæger sig særlig meget rundt og da jeg meget langt inde i spillet kun er rendt på tre-fire forskellige monster typer, formår kampene også at blive utroligt ensformige og forudsigelige. Engang imellem er der specifikke boss-kampe for enden af nogen af missionerne, men disse er heller ikke interessante, da de som regel trækker væsentlig længere ud end de burde.

Lord of Arcana

Rent præsentationsmæssigt halter spillet en smule bagefter konkurrenterne også. Grafisk er spillet ikke særlig detaljeret i forhold til mange af de lignende spil der findes på platformen og lydsiden bliver hurtig lige så ensformig og forudsigelig som gameplayet.

Lord of Arcana

Access Games har virkelig prøvet at lave deres eget Monster Hunter spil hér, men med ensformige kampe, alt for lidt innovation bag deres design samt en historie der bare ikke fænger, føles Lord of Arcana som tid man bedre kunne bruge på at spille et af de mange andre spil i genren på PSP.

 


4 ud af 10

Udvikler: Access Games

Producent/Distributør:Square Enix

Besøg spillets hjemmeside

16vold

Senest opdateret: Tirsdag, 08. marts 2011 07:54