Hvad gør man for at forhindre den modstridende konges hær i at redde deres prinsesse, som man med møje og besvær har kidnappet? Den umiddelbare tilgang ville nok være at forstærke tremmerne, lænke hende fast eller sætte en mindre armé til at bevogte hende, men nej, valget er langt mere simpelt – du stopfodrer hende med kage så hun bliver så tyk og fed, at hendes kjole er på bristepunktet og selv flere samarbejdende soldater er ved at brække ryggen i forsøget på at slæbe hende hjem.

I spillet sættes to hold overfor hinanden i farvefulde, tegneserie-omgivelser med fantasy-tema, og de bekæmper herefter hinanden for at fuldføre en given mission. Missionerne varierer fra at være team deathmatch, bombning af det andet holds trone eller befrielse af dit eget holds prinsesse fra fangenskab samtidig med, at du holder modstanderens prinsesse bag lås og slå i din egen fangekælder.

Hvert hold er udstyret med et slot indeholdende forskellige hatte-maskiner.  Ved spillets start er alle bønder [som i det virkelige liv. Red], men de forskellige hatte-maskiner rundt omkring i slottet spytter med jævne mellemrum hatte ud, som du derefter kan iføre dig og voila, fremstår du i en af de klassiske fantasy-roller: kriger, magiker, præst eller bueskytte. Hver har sine fordele og ulemper, og et team med den rigtige rollefordeling kan være en dødbringende cocktail. Udover de kamp-orienterede klasser er der også en arbejder, som ved hjælp af indsamlede ressourcer kan opgradere hattemaskinerne og bygge snedige belejringsmaskiner som katapultsæder, stiger og deslige.  Imellem de to rivaliserende slotte er der en mindre slagmark, som indeholder forskellige smutveje, tårne som giver et ekstra krydderi til kampen og kage-stykker placeret strategiske steder (som på enhver anden slagmark).

Efter ganske få sekunder er slagmarken rød af tegneserie-blod, og overalt er der et virvar af svingende sværd, pile og magi. Kampene om de royale fedlinger kan være meget hektiske, og det er en balancegang at få alt til at gå op i en højere enhed, da man på én og samme gang skal smide kage i gabet på modstanderens prinsesse, samle ressourcer og opgradere hattemaskinerne, samtidig med at man må mønstre et angreb af en størrelsesorden som tillader, at man under heftigt angreb kan slæbe den grandiose prinsesse hjem. Det er desværre netop den påkrævede grad af samarbejde mellem de involverede aktører, der ender med at være spillets akilleshæl.

De computerstyrede medhjælpere er ekstremt ubehjælpelige og stupide, og de har endda et utal af måder at opføre sig uhensigtsmæssigt på. F.eks. kan de midt i et stort slag simultant beslutte sig for at trække arbejder-hatten på hovedet og begynde at samle træ til den helt store guldmedalje, hvilket i sig selv er en fin indsats, men desværre ikke så hensigtsmæssig situationen taget i betragtning. Ydermere har de for vane at vælge den samme hattemaskine, som du selv er på vej hen til, og uden sans for køkultur og med reflekser som en kobra at nappe alle tilgængelige hatte.  De prioriterer heller ikke nødvendigvis den igangværende mission, og har det til tider med decideret at modarbejde dig ved eksempelvis at bruge alle ressourcerne, når du forgæves prøver at få bygget en given ting. Modstanderen har oven i købet været så fræk at nappe alle de kvikke elever i klassen, og de er i stand til at udføre koordinerede angreb, bære prinsesser i et hidtil uset tempo gennem banen og generelt have et større taktisk overblik. Dette efterlader dig ofte stående med dine små tegneserie-hænder rettet mod himlen skrigende ”Hvorfor!?”, mens dine medhjælpere sender dig undrende blikke og uanfægtet fortsætter deres projekt med at samle store mængder ubrugelige ressourcer.

Spillet er en bærbar gengivelse af Playstation 3-udgivelsen af samme navn, hvor det var online-delen, der for alvor slog i gennem. Hvis det samme gjorde sig gældende for PSP-udgaven, kunne den fattige singleplayer-oplevelse til dels tilgives. Men desværre er der flere problemer med multiplayer-delen. Online er der en begrænsning på fire rigtige spillere per spil. Du står herefter overfor valget mellem enten at være alt for få spillere i forhold til de enorme baner eller at forsyne hvert hold med en håndfuld af de tarvelige computermodstandere. Samtidig er der ikke inkluderet ”voice-chat”, så du har ingen mulighed for at informere dine medspillere om, hvad du har i sinde at foretage dig. Ad-hoc (PSP’er i samme lokale) giver i stedet mulighed for otte-mod-otte, men det er svært urealistisk at forestille sig, at du skulle befinde dig i samme rum som 15 andre mennesker, der alle sammen var udrustede med både interessen og det fornødne udstyr.

Grafisk er spillet veludført, og overgangen fra PS3 er ikke voldsomt tydelig. Figurerne er nuttede og animationerne glidende. Spillet er akkompagneret af sød middelaldermusik og en britisk gammelmands-stemme, der på typisk, britisk humoristisk vis fører dig gennem spillets historie. Der er et væld af søde tegninger af kage-mæskende prinsesser og flere referencer til andre spil og film, f.eks. i form af modstandernes navne som ”liquid cake” og ”solid cake”.

Med mulighed for samtale, klogere computermedhjælpere og spilmæssig finpudsning er der her lagt fundamentet til en god spil-serie.  Desværre formår denne udgivelse ikke at løfte sig op over det middelmådige, og du efterlades med en sørgelig fornemmelse af, at det kunne være blevet til noget mere.

6 ud af 10

Udvikler: Supervillain Studios

Producent/Distributør: Sony

Besøg spillets hjemmeside

Også ude til: PS3