Joomla! AddThis

Home icon Home»Smartphones & Tablets»S & T Anmeldelser»Rainbow Six Shadow Vanguard HD (iPad)
Rainbow Six Shadow Vanguard HD (iPad)
Skrevet af Janove Damgaard   
Mandag, 01. august 2011 05:58
Rainbow Six-serien har gennem de sidste mange år gået igennem en transformation fra et umådeligt taktisk spil, til et mere action-orienteret spil med et cover-system, og ikke så meget taktik. Nu efter flere års pause er serien så tilbage, og ikke på fjernsynet, men til iPad og iPhone.
Rainbow Six Vanguard prøver at videreføre arven fra serien i det håndholdte format, og det betyder ikke bare et cover-system, men også muligheden for at styre to andre Rainbow soldater rundt på må og få.

Rainbow Six Shadow Vanguard

Rent mekanisk er spillet et førstepersons skydespil, og som naturlov så fungerer de ikke specielt godt på en touchskærm. Heldigvis er Rainbow Six en smule langsommere end de gængse Call of Duty og Halo kloner, hvilket gør det en del nemmere at navigere på skærmen.

Rainbow Six Shadow Vanguard

Desværre så er placeringen af de virtuelle joysticks du bruger ikke synderligt smart placeret, og det er mere end noget andet en kamp at sigte og skyde præcist. Størstedelen af de problemer som styringen involverer, ville dog ikke være specielt problematiske, hvis spillet beholdte dets langsomme tempo igennem dets elleve missioner.

Rainbow Six Shadow Vanguard

Det er dog ikke tilfældet, da spillet i et forsøg på at skabe et varierende tempo flyver rundt mellem action missioner, og langsomme missioner. Temposkiftet er i sig selv en ganske god idé, men styringen i spillet kan simpelthen ikke håndtere situationer, hvor det er påkrævet at være præcis og reagere hurtigt. Det kan hurtigt blive meget frustrerende i de heftige action sekvenser, og det tvinger én til bare at sende ens holdkammerater af sted, da de er langt mere kompetente end en selv.

Rainbow Six Shadow Vanguard

Skiftet mellem langsomme missioner og action, gør også at de taktiske muligheder i spillet er yderst begrænsede. Du har mulighed for at bede dit hold af soldater om at gå hen til et sted du ønsker, eller stille sig op af en dør, smide en flash-bang granat og så skyde hvad der gemmer sig inden bag døren. Det er ret begrænset, og der er ikke meget taktik i det, da spillet netop er glad for, at prøve at skabe et varieret tempo, og det gør spillet alt for skizofrent.

Rainbow Six Shadow Vanguard

Udover spillets singleplayer-del, er der også online multiplayer i spillet. Her kan du enten spille co-op igennem kampagnen, eller spille online multiplayer i den typiske forstand, hvor alle prøver at slå alle ihjel. Problemerne med styringen er lige så tydelig her som i singleplayer, og det fjerner ethvert ønske om at spille med andre mennesker, der også har samme problemer.

Rainbow Six Shadow Vanguard

Rainbow Six vil hjertens gerne være et spil, der går tilbage til rødderne og kernen af serien, hvilket det i ny og næ også gør. Desværre så er det hele bare pakket ind i en horribel styring, og et spil der ikke ved om det vil være taktisk eller hovedløst når det kommer til action. I sidste ende gør det, at Rainbow Six er mere frustrerende end sjovt.

JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.


4 ud af 10

Udvikler: Gameloft UK

Producent/Distributør: Gameloft

Besøg spillets hjemmeside

Også ude til: iPhone

12voldonline

 

 

Senest opdateret: Mandag, 01. august 2011 06:26