Joomla! AddThis

Logitech Joystick (iPad)
Skrevet af Christian Johansen   
Torsdag, 02. februar 2012 19:30

Logitech JoystickDer findes fantastisk mange spil til iPad. Mange er gratis og endnu flere er næsten gratis. Det er jo et rent slaraffenland at gå om bord i. Mange af spillene er designet direkte til maskinen, men en stor del har naturligvis deres udspring på andre maskiner. Derfor er det ikke altid at styringen helt følger med i overgangen fra f.eks. joystick eller mus til berøringsfølsom glasplade. Det kan faktisk være dybt frustrerende at sidde med sin pegefinger og simulere at den er en virtuel joystick. Men det har Logitech nu lavet om på.

Det har ikke været særlig nemt at tilslutte joysticks/controllere til iPad, da det fra Apples side, aldrig har været meningen at maskinen skulle have hjælpemidler af den slags. Logitech gør det dog meget elegant. Deres Joystick til iPad er en ganske lille stick, monteret på gennemsigtigt plastik og med to gennemsigtige sugekopper. Sticken placeres oven på den viste virtuelle stick i iPad-spillet, som du ønsker at spille og de to sugekopper fastholde den på stedet.

Logitech Joystick


Og det virker. I mange spil i hvert fald. I spil som f.eks. FIFA er spilkontrollen væsentligt forhøjet. Det er klart at i spil som ikke er designet med virtuel joystick har den ingen effekt, men det er der vel heller ingen der regner med. Enkelte steder har jeg været ude for at sticken sad i vejen for virtuelle knapper, og det er lidt synd, når det nu ellers virker. Så er der selvfølgelig spil ”med skarpe kanter”, som f.eks. Pac-Man, hvor bevægelserne altid er ligeud eller skarpt sving 90 grader. Her virker sticken, meeen man kan godt mærke at den kommer lidt til kort.

Logitech Joystick


Selve konstruktionen ser meget skrøbelig ud, men skindet bedrager tilsyneladende, i hvert fald tog joysticket ingen skade af min behandling. Joysticket kommer med en lille transport-pose, til når den ikke er i brug. Til 130-200 kr. får du noget for prisen.
Tilbage er kun det store æstetiske spørgsmål: Er min iPad stadig cool, når den bliver omklamret af to sugerkopper? Sikkert ikke, men jeg har for travlt med at vinde, til at lægge mærke til det.


8 ud af 10

Udvikler: Logitech

Producent/Distributør: Logitech

Senest opdateret: Torsdag, 02. februar 2012 20:40