Da den første begejstring over min nyanskaffede iPad2 havde lagt sig, meldte trangen til gode spil, til den daglige togrejse, sig. Én ting er de gratis spil, der kan fylde apparatet. Noget andet er spil, der – måske mod betaling - kan holde nysgerrigheden og spilleglæden ved lige lidt længere end de første 5 minutter.

Defenders of Ardania. Titlen alene signalerer et spil, der er henlagt til en eller anden fantasy-setting. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er tale om en variation af det klassiske ’tower defense’-koncept. Paradox kalder det ligefrem en ”next generation”-udgave, men lad os nu lige spise brød til, inden vi kan tage den slags for gode varer.

Spillet starter med en ganske enkel bane. Du skal som regent over den ene fraktion sørge for, at sende så mange soldater mod modstanderens base som muligt – og samtidig bygge tårne, der kan beskyde de fjendtlige enheder, der forsøger at nå frem til din egen base. Du kan kun træne én enhedstype, opstille én type tårn – og kaste 2 typer af magiske formularer.

Dette sidste rollespil-element føjer nye dimensioner til det klassiske ’tower defense’-koncept. I stedet bare at høvle tropper af sted mod fjenden, skal man balancere velovervejet mellem offensive og defensive tiltag – og samtidig vælge lige det rette tidspunkt at kaste for eksempel en formular, der sløver modstanderens fremrykning eller forstærker dine egne styrker. De tårne du bygger op, kan forstærkes eller – hvis det viser sig, at deres placering ikke beskytter dine fremrykkende enheder tilstrækkeligt på vejen modstanderens base – sælges, hvor efter de bliver revet ned og du kan så opføre nye tårne på mere velvalgte steder.

Men det stopper ikke her. Defenders of Ardania kan spilles af 2 eller op til 4 spillere over en internet- eller LAN-forbindelse – i 3 forskellige game modes, hvor du kan fokusere på en defensiv eller offensiv strategi – eller på dem begge. Dertil kommer singleplayer-delens Skirmish- og Defend-modes, hvor du kan vælge mellem 3 forskellige racer og stille op mod en computer-styret modstander. Endelig er der en Campaign-mode, hvor du som singleplayer skal spille dig vej gennem et plot og de dertil hørende baner. Plottet er dog mest af alt et betydningsløst bagtæppe. Det starter så legende let, men du skal i dén grad være vågen, hvis du skal kunne følge med den støt stigende sværhedsgrad.

Skærmbilledet viser kun et udsnit af kamparealet, et minikort i øverste venstre hjørne hjælper dog med at vise, hvor både modstanderens og dine styrker befinder sig – hvis de altså stadig er i live. Så du skal klikke og swipe i ét væk for at producere enheder og placere dem hensigtsmæssigt.

Spillet visuelle herligheder bidrager i dén grad til at holde spilleren fanget. Nok kan man ikke zoome ind og ud, men spillet byder på et væld af detaljer i animationen, så man hurtigt får de klassiske Warcraft- og Starcraft-spil i tankerne. Skud og eksplosioner bliver gengivet flot og effektfuldt, om end man måske kunne ønske sig mere smæld og variation i lydsiden. (Hér skal der som et lille sidespring viderebringes en utvetydig advarsel mod at spille i en stillekupe med hovedtelefoner, der ikke slutter HELT tæt). Og så er der den langsomme nedbrydning, først røg og senere stadigt mere omfattende brand, på baserne, når fremrykkende styrker har gjort skade på dem.

Det KAN for en medpassager i toget, der forsøger at fordybe sig i gratisaviserne – eller i noget irriterende seriøst som … arbejde, se spøjst ud, at du sidder stærkt koncentreret og træner og kæmper med spillets human- , undead- eller nature-racer. Det vil du dog hurtigt gi’ fanden i, for du skal lige lure, hvordan en formular eller en ny placering af et tårn kan løse en knast i spillet.

Defenders of Ardania puster nyt liv i et klassisk spil-koncept. Det er velegnet – og medrivende - både i enrum eller mod flere modstandere. Husk dog en klud til at tørre skærmen med.

Adobe Flash Player not installed or older than 9.0.115!

7 ud af 10

Udvikler: Most Wanted

Producent/Distributør:Paradox

Besøg spillets hjemmeside

Besøg spillets Facebookside