| Ridge Racer 3D |
| Skrevet af Janove Damgaard |
| Torsdag, 05. maj 2011 19:07 |
Det er ved at være lidt af en fast tradition. For hver konsol udgivelse er der et nyt Ridge Racer, og Nintendo 3DS er ingen undtagelse.
3D udgaven af den evigt populære Ridge Racer serie tager dog ingen nye chancer, og for fans af serien er det et slag i ansigtet at høre, at der ingen nye baner er i 3DS udgaven af spillet. Det er blot en håndplukket bunke fra de mange forrige udgivelser i serien. Det er nødvendigvis ikke en dårlig ting, da det har givet Namco-Bandai muligheden for at hente de største klassikere, og de bedst designede baner gennem mange udgivelser, og putte dem i 3D, men det efterlader også en smag i munden af dovenskab. Specielt for de seriøse fans, mens nytilkommende egentlig ikke kommer til at opleve det problem. Men på trods af den implicitte dovenskab, så gemmer der sig bag det et spil der fanger den klassiske Ridge Racer ånd, hvor store sving og høj fart er i fokus. Spillets primære fokuspunkt er dets Grand Prix del, hvor du kæmper dig igennem en række forskellige turneringer, som har en hel del indhold at byde på, da du har muligheden for løbende at købe nye biler, og deltage i de ualmindeligt mange ræs der findes i spillets mange turneringer.
Det basale gameplay fundament i Ridge Racer udgøres af, at køre stærkt, og opsamle nitro-boosts ved at drifte rundt i svingene. Dette er hvad der udgør rygraden i spillet, og selvom det lyder simpelt, så formår spillets banedesign og stødt stigende sværhedsgrad, at gøre oplevelsen ganske interessant hele vejen igennem.
Men det alt hvad spillet har at byde på, og fordi at spillet ikke har nogen online multiplayer, så bliver det en til tider ret flad og smule monotont fornemmelse, at kæmpe sig igennem det ene løb efter det andet.
Overordnet set så er hele Ridge Racer oplevelsen ganske godt oversat til 3DS og lommeformatet. Manglen på nogen reel form for multiplayer og nye baner hæmmer dog en stor del af entusiasmen. Men spillets kerne fungerer stadigvæk og det kan give et arkade-sus, som få spil kan. 7 ud af 10Udvikler: Namco-Bandai Producent/Distributør:Namco-Bandai Besøg spillets hjemmeside Besøg seriens Facebook side |
| Senest opdateret: Torsdag, 05. maj 2011 19:30 |
Det er ved at være lidt af en fast tradition. For hver konsol udgivelse er der et nyt Ridge Racer, og Nintendo 3DS er ingen undtagelse.


