Mængden af kvalitet, og Nintendo udviklede, 3DS spil har ikke været overvældende siden udgivelsen af maskinen for noget tid siden. Nu bringer Nintendo så deres meget gamle Steel Diver projekt til den nye håndholdte, og skal vi ikke prøve at holde os fra nogle ’Yellow Submarine’ vittigheder?

Steel Diver har ingen gule ubåde, til gengæld lader det dig kontrollere tre forskellige af slagsen igennem spillets syv missioner i singleplayer-delen. Der er en historie et sted i spillet, men den bliver aldrig til mere end at forklare, at året er 19XX, og der er krig mellem to nationer, og som ubådskaptajn skal du tjene dit land.

Det er ganske simpelt, og historien bliver glemt i det sekund du starter en af spillets missioner, så historien kommer aldrig i vejen. Når du så er i gang med en mission, skal du vælge hvilken af de tre tilgængelige ubåde, du vil bruge på missionen. De har forskelligheder i størrelse og fart, men der er ingen overordnede radikale ændringer i hvordan de bruges i spillet.
Styringen af ubåden foregår ved, at du på touch-skærmen har kontrol over de to vigtigste ting i en ubåd: Om du bevæger dig frem eller tilbage, og om hvorvidt du bevæger dig op eller ned. Udover at styre hastighed og retning, så kan du også skyde torpedoer og aktivere dit forsvar mod fjendtlige torpedoer.

Det er en håndfuld ting at holde styr på, specielt på den relativt lille touchskærm, men tilvænningsprocessen er kort, og hurtigt svømmer man lystigt gennem havet.
Fordi du ikke styrer ubåden direkte, så er der en mere reel følelse af at dirigere den, frem for at styre den. Det der gør forskellen mellem de to ting meget mærkbar er, at ubåden faktisk har noget vægt bag sig. Selvom du har sat alt maskineri til ”stop”, så vil det momentum ubåden har, stadig få den til at bevæge sig en lille smule mere, og flyde lidt længere.

Det gør hele oplevelsen en smule mere overvejende, end hvis det blot var præcis kontrol på analogstikket. Det hele handler dog ikke kun om at navigere sig rundt i undervandshuler og lignende. Der skal også skydes fjendtlige ubåde, sten og undervandsmonstre i et væk. Kampene mellem ens ubåd og normale fjender er ganske middelmådige. Da fjenderne oftest har adgang til målsøgende torpedoer, mens du skal placere dig helt korrekt for, at kunne ramme din modstander. Spillets bosskampe er en smule mere underholdende, da der er mere bevægelse og mønster i kampene, end ved de almindelige fjender.

Som sådan er Steel Divers gameplay-kerne ganske underholdende. Den metodiske og sløve ubåd er sjov at styre. Det langsomme tempo er ikke gældende i kamp, hvor det hele straks er meget mere intenst og reaktionsbaseret. Det skaber en segmentering imellem de to dele, der ikke altid fungerer lige optimalt, specielt fordi spillet er så kort som det nu engang er.

Steel Diver har nemlig kun syv missioner i dets singleplayer-del, hvor du skal spille de første fem missioner igennem med alle tre ubåde, for at åbne op for de sidste. Det er en unødvendigt kluntet måde at forlænge levetiden på spillet, specielt da banerne ikke byder på forskellige måder at komme igennem dem på, afhængigt af ubådstypen, hvilket gør at det hurtigt bliver en smule trivielt at kæmpe sig igennem de samme baner igen og igen.

Udover spillets primære singleplayer-del, så er der også to minispil i Steel Diver. Den ene er en kopi af Sænke Slagskibe, som kan spilles alene eller mod en ven. Den anden er en smule mere interessant idet den faktisk gør brug af en unik 3DS funktion. I spillets Periskop minispil skal du nemlig skyde fjendtlige skibe ved at kigge ud igennem periskopet på din ubåd. For at dreje dit periskop, skal du fysisk flytte din 3DS rundt for at dreje periskopet i spillet. Det er en sjov lille gimmick, men så absolut ikke noget der putter kød på selve spiloplevelsen.

Grafisk er spillet acceptabelt uden at være prangende. 3D-effekten giver følelsen af at kigge ind i et akvarium, og effekten bliver aldrig misbrugt groft, hvilket gør den meget subtil under spiloplevelsen. Udover 3D-effekten er spillet ikke synderligt imponerende, og lydeffekterne er monotone, da du skal høre på ”Fire!” hver eneste gang du affyrer en torpedo i spillet (hvilket du gør ret ofte).

Steel Diver er fundamentalt set super interessant. Selve gameplay-mekanikken fungerer og er underholdende. Spillet er bare alt for kort, og det tager ingen chancer med dets banedesign, der efter den første time bliver umådeligt forudsigeligt. Steel Diver er om noget 3DS spil ved udgivelse, det som ville kunne stråle helt fantastisk, hvis det fik en efterfølger med mere indhold. Som det er nu, så er det blot en meget dyr demo af det spil, det kunne have været.

6 ud af 10

Udvikler: Nintendo

Producent/Distributør:Nintendo

Besøg spillets hjemmeside