Joomla! AddThis

Home icon Home»Wii & DS»3DS-Anmeldelser»Resident Evil: The Mercenaries (3DS)
Resident Evil: The Mercenaries (3DS)
Skrevet af Bo Larsen   
Tirsdag, 12. Juli 2011 20:14
Resident Evil The Mercenaries"The Mercenaries" har siden det tredje Resident Evil spil, været et bonus spil hvori man styrer en af de kendte personer fra spillet og på tid skal prøve at udradere horder af bio-våben og samtidig overleve for overhovedet at få nogen point.

Da dette ekstra spil imidlertid er kogt ud til et helt spil til Nintendo 3DS, er der en mængde ekstra funktioner for at give spillet mere dybde. Der er 8 forskellige personer man kan spille i spillet, nemlig Chris Redfield, Albert Wesker, HUNK, Claire Redfield, Jack Krauser, Jill Valentine, Barry Burton og Rebecca Chambers. De har alle bonus kostumer man kan låse op for, men den egentlige forskel på dem er hvilke våben de bruger.

Når man har spillet det længe nok får man muligheden for at blande våben setups imellem personerne og endnu senere kan man frit vælge hvilket våben man vil bruge. Hver person kan også udstyres med 3 forskellige evner som man gradvist låser op for jo mere man spiller og de går fra f.eks. at give dig mere energi tilbage når du bruger healing items, til at shocke fjender med elektricitet når man angriber dem i nærkamp.

Resident Evil The Mercenaries 

Selve spillet fungere præcis som det gjorde i Resident Evil 4 og 5, hvor man kigger over skulderen på sin valgte person, men det er nu også muligt at sigte i førstepersons, samt at bevæge sig imens man skyder, lader og bruger udstyr. Som udgangspunkt har man 2 minutter til at score så mange point som muligt, men man kan få ekstra tid ved at ødelægge røde krystaller man finder rundt om på banerne, eller ved at nedlægge sine fjender i nærkamp.

Resident Evil The Mercenaries 

Det er også muligt at spille sammen med en ven over internettet og der er online leaderboards, hvor man kan konkurrere med andre spillere over hele verdenen om at få den bedste high-score.

Resident Evil The Mercenaries 

Banerne og fjenderne i spillet er også kun fra Resident Evil 4 og 5 og det er egentlig lidt synd, da det ellers kunne have været sjovt at besøge Spencer Mansion eller Racoon City igen. De Plagas-inficerede "hurtige" zombier, der er den primære fjende-type fra Resident Evil 4 og 5, er også med til at få "Mercenaries 3D" til at føles som en hurtig udgivelse der er stykket sammen af dele fra andre Resident Evil spil, frem for et "rigtigt" fuld-pris spil.

Resident Evil The Mercenaries 

Grafisk er spillet rimeligt imponerende, 3DS'ens begrænsninger taget i betragtning, men bedst ser det dog ud i den 2 minutter lange medfølgende demo af "Resident Evil Revelations" der ser ud til at være det næste "rigtige" Resident Evil spil.

Resident Evil The Mercenaries 

Hér styrer man Jill Valentine rundt på et skummelt fragt-skib og skal slås imod uhyggelig søuhyrer / bio-våben. Der er det samme skulder-kamera og førstepersons-skydning som i "Mercenaries 3D" og på trods af at det er en meget kort demo, giver den en god smagsprøve af et Resident Evil spil der ser ud til at ligge tættere på den dystre stemning og mystik der var at finde i de første 3 spil.

Resident Evil The Mercenaries 

"The Mercenaries 3D" er et rendyrket action spil og svært at anbefale til folk der kommer til Resident Evil spillene for historien, da det slet ikke er nogen hér. På trods af de ekstra funktioner føltes det heller ikke som et fuldt spil og er nok svært at forsvare til nypris.


6 ud af 10

Udvikler: CAPCOM

Producent/Distributør:CAPCOM

Besøg spillets hjemmeside

18voldonline

 

Senest opdateret: Tirsdag, 12. Juli 2011 20:50