Jeg har ikke tal på hvor mange gange, SEGA har forsøgt at genoplive Sonic-serien, der, udover en meget dedikeret og tilsvarende skræmmende fanskare (Lad for alt i verden være med at google ”Sonic fan-fiction”), aldrig har genvundet rollen som den store udfordrer til Nintendos maskot, i form af Mario. Måske er det bare en naturlig konsekvens af at platformgenren simpelthen ikke er den førende genre længere, men hvert nyt Mario-spil formår alligevel at fortrylle og imponere. Realiteten er nok snarere, at Sonic-serien ikke er en god spilserie. De oprindelige udgivelser var primært sjove på grund af hastigheden og den teknisk avancerede grafik, men de enkelte baner var kedeligt designede og var helt uden den opfindsomhed man så hos Nintendo.

Sonic er konsekvent blevet vildere og dummere, med introduktionen af 3d og et ufattelig irriterende persongalleri og det er netop denne udvikling som SEGA nu konkret tager fat på med Sonic Generations, der er en mystisk blanding af alt hvad Sonic-universet har budt på gennem tiden.  Resultatet var dog på konsol underligt nok en af de bedste Sonic-udgivelser i lang tid, og selvom 3DS-udgaven også er ganske habil, er den dog langt fra af same høje kvalitet.

I Sonic Generations bliver Sonics venner fanget af en mystisk ondskab og af uransagelige årsager, er der nu to Sonics i verden – en moderne og en klassisk udgave af det blå pindsvin.  Forskellen er dog ikke vanvittig stor og består primært af nogle forskellige evner, eksempelvis muligheden for at booste og glide – og så naturligvis den moderne Sonics ufattelig irriterende attitude. De to Sonics skal så kæmpe sig gennem nogle af seriens klassiske baner, hvilket for fans vil være et kært gensyn og for nytilkomne under alle omstændigheder vil sikre en vis kvalitet i bane-udvalget.

Banerne er derfor i højsædet i Sonic Generations og det er da også ret underholdende at kæmpe sig gennem Green Hill, som var man fanget i start-halvfemserne, eller Emerald Coast, som taget ud af sen-halvfemsernes bad-ass attituder og fokus på store, åbne 3d-verdener. Generations føles som et opsamlingsalbum uden de store overraskelser, men hvis der findes en spilserie som har behov for en grundig oprydning, så er det bestemt Sonic. I den forstand er Sonic Generations et velkomment og nostalgisk bekendtskab, men desværre er denne håndholdte udgave ikke ligeså velproduceret som sin storebror på konsollerne. Der er ikke variation nok mellem de moderne og de klassiske baner, hvilket får spillet til at minde meget om det glimrende Sonic Rush, men mindre om konsoludgaven. Er man derimod særdeles glad for den udgave af Sonic hvor man skal løbe rigtig, rigtig hurtigt, så er Sonic Generations på 3DS et udmærket bud, men dog stadig et spil bundet af de begrænsninger, seriens meget gammeldags design stadig pålægger Sonic-serien.

Adobe Flash Player not installed or older than 9.0.115!

6 ud af 10

Udvikler: SEGA Europe

Producent/Distributør:SEGA

Besøg spillets hjemmeside

Også ude til: PC, PS3, Xbox 360