| Nintendo Circle Pad Pro (3DS) |
| Skrevet af Bo Larsen |
| Søndag, 19. februar 2012 09:28 |
|
For at få gang i salget igen og måske også lidt for at få flere spiludviklere til at overveje at lave noget til 3DS, annoncerede Nintendo deres Circle Pad Pro modul der, som navnet antyder, giver 3DS’eren en ekstra circle pad. Dette giver muligheden for udviklere at lave mere traditionelle, moderne action spil hvor man typisk bruger det højre joystick på f.eks. en Playstation eller 360-controller, til at styrer kameraperspektivet. Selve hardwaren er udarbejdet i den klassiske Nintendo stil og er simpelt at betjene og er designet på en måde så det ikke er noget de yngste gamere vil komme til at ødelægge ved et uheld. 3DS’en bliver holdt fast i modulet af nogen små gummidutter der gør det nemt at tage den ind og ud og de to kommunikerer via den infrarøde port, så der er ingen kabler eller plastik tapper man kan komme til at brække af ved hyppig brug.
Modulet bruger et enkelt AAA batteri der sidder bag et dæksel der er fastgjort af en skrue, igen noget der er med til at børnesikre hardwaren. Med en gennemsnits batteritid på 480 timer er det heldigvis ikke noget man skal skifte lige med det samme. Der er ingen form for on/off knap men når modulet ikke bliver brugt, går den i dvale, så den ikke bruger batteri, når man ikke spiller. Bag på modulet er der to ekstra aftrækkerformede skulderknapper og hele undersiden er let buet for at gøre det hele mere ergonomisk. Det eneste lille minus ved designet er, at jeg kan forestille mig, at funktionsknapperne kan være svære at nå hvis man har små hænder.
Et større minus er dog, at alt dette plastik er med til at gøre 3DSen betydeligt større, og gør det umuligt at transportere den rundt i lommen, med mindre man selvfølgelig har voldsomt store lommer. Herhjemme bliver Nintendos Circle Pad Pro solgt i sampak med Resident Evil: Revelations, som er det eneste spil i vesten der understøtter modulet indtil videre.
Det endelige spørgsmål må så være: Er Circle Pad Pro nødvendig? Den er praktisk at bruge i Resident Evil Revelations til at styre kameraperspektivet med, hvor den fungerer hurtigt og præcist som adviseret, men den er absolut ikke essentiel. Hvis Nintendo har seriøse planer om at gøre brug af en ekstra circle pad og ekstra skulderknapper i deres fremtidige spil, er jeg sikker på at vi vil se en redesignet model af 3DSen inden længe. Lige nu føles det som en lappeløsning til et produkt der er udkommet 10 måneder for tidligt.
5 ud af 10Udvikler: Nintendo Producent/Distributør:Nintendo
|
| Senest opdateret: Søndag, 19. februar 2012 09:54 |
Det er ikke nogen hemmelighed at Nintendos 3DS konsol ikke havde den glatteste start. Nintendo insisterede på at have den ude i butikkerne inden udgangen af deres regnskabsår for 2010, hvilke var grunden til at der ikke var særligt mange spil til den, i de første mange måneder og den dermed ikke solgte så godt som Nintendo havde håbet.

