| Mario vs. Donkey Kong: Mini-land Mayhem (DS) |
|
| Skrevet af Johannes Wørts |
| Torsdag, 17. marts 2011 07:33 |
|
I Mini-land Mayhem gælder det om at føre små mini-udgaver af den kære blikkenslager gennem en række overskuelige baner, men de små kloner synes at have en ganske selvstændig vilje, hvilket medfører at de oftest tonser ligeud som en anden lemming. Som spiller skal man således placere en række objekter i banen, så miniudgaverne når sikkert frem til banens udgang – simpelt, men ufattelig vanedannende.
Det er både underholdende og ganske udfordrende, men desværre er spillet lidt for kort. Dog er dette ikke i så høj grad et udtryk for manglende baner – Mini-land Mayhem byder på otte verdener med hver otte baner plus boss-kampe – men mere et udtryk for, at de enkelte baner er overstået meget hurtigt. Selvom spillet udfordrer både den logiske sans og til tider spillerens reflekser, så er de enkelte baner simpelthen så små, at løsningen hele tiden er lige inde for rækkevidde. Dette mindsker heldigvis ikke den glæde man føler ved at spille Mini-land Mayhem, men det gør dog glæden en smule kortere end jeg kunne have drømt om. Spillets normale baner udspiller sig som små puslespil, hvor man i relativ ro og mag kan placere objekter rundt på banen. Boss-kampene er derimod mere intense og fyldt med pludselige farer, som skal forceres mens de små Minier kæmper sig vej op mod den store abe i bedste arcade-stil. Udover de forskellige baner, er det også muligt at kreere sine egne sindrige konstruktioner, hvilket faktisk fungerer overraskende godt, idet man har fuldstændig råderum over de samme objekter som er brugt i de prædefinerede baner. Mini-land Mayhem er et utrolig velproduceret og gennemtænkt koncept, som i dén grad hører hjemme på Nintendos håndholdte. En af årets allerbedste hjernevridere er landet!
9 ud af 10Udvikler: Nintendo Producent/Distributør: Nintendo Besøg spillets hjemmeside
|
| Senest opdateret: Torsdag, 17. marts 2011 08:26 |

Forskellen på Sonys PSP og Nintendos DS, er nok primært at PSP’en er en langt kraftigere maskine, hvilket muliggør større og flottere spil.
Banernes kompleksitet stiger støt som man får nye objekter til sin rådighed, men alligevel føles spillet aldrig overvældende. Der er simpelthen en eksemplarisk progression i de mange baner, samtidig med at de afsluttende boss-kampe formår at koble alle aspekter sammen i en hektisk cocktail.