| Dragon Quest Monsters: Joker 2 (DS) |
|
| Lørdag, 05. november 2011 09:37 |
|
Det lyder lidt underligt når jeg tænker over det, men Dragon Quest Monsters: Joker 2 formåede, udover at have en af spilhistoriens mere indviklede titler, at prikke til min samlemani. Fra top til bund føles Joker 2 som en mere kompleks version af netop Pokémon, hvor fokus er på at smelte monstre sammen til progressivt stærkere væsner. Denne udviklingsrejse er pakket ganske pænt ind i Dragon Quest-universets distinkte stil, med Akira Toriyama’s karakteristiske figurdesign i fokus. Derfor kunne man med rette have en formodning om, at selve spillets struktur ville minde om netop Dragon Quest-serien, men det er ikke tilfældet. Kampe er stadig turbaserede, men kampsystemet handler mere om at vælge de rigtige monstre til de rigtige kampe, end om Dragon Quests fokus på taktik og samarbejde.
Herved har man en chance for at overtale monsteret til at blive venligt, men systemet virker ofte lidt for tilfældigt og resulterer i at monstre, som kunne være vigtige for spillets videre progression bliver vrede og nægter at blive venlige. Dette, kombineret med Joker 2’s relativt store fokus på kedelig grinding for at udvikle de mange monstre til at være stærke nok til at komme videre i spillet, gør lidt for ofte at Joker 2 føles som et arbejde og for lidt som et egentligt spil. Heldigvis er de underliggende systemer dybe og velfungerende og det er elementært spændende at lede efter den perfekte kombination af monstre. Men det største problem ved Joker 2 er, at det rollespilseventyr, der fungerer som en ydre skal for indsamlingen af de mange monstre, ikke er specielt interessant – og når spillets hovedformål tilmed er at blive den bedste monster-tæmmer i verden, er sammenligningen med Pokémon vist ikke helt uden validitet. Heldigvis er Toriyama’s unikke stil og især hans monsterdesign med til at skabe en vis variation, i hvad der ellers fremstår som et meget klassisk og ikke særlig spændende rollespil. Dragon Quest Monsters: Joker 2 er grundlæggende et velfungerende forsøg på at genskabe magien fra Pokémon, men desværre følges de gode intentioner og de dybe og interessante systemer ikke op med et interessant eventyr og en spændende historie. Joker 2 fremstår derfor lidt atypisk modsatrettet tidens tendens til at vægte stil over substans, for Joker 2 byder på masser af substans – det ville bare have været rart med lidt pynt til at pakke monsterjagten bedre ind.
6 ud af 10Udvikler: Square-Enix Producent/Distributør:Nintendo Besøg spillets hjemmeside |
| Senest opdateret: Lørdag, 05. november 2011 10:17 |

Jeg kan ikke helt vurdere om Pokémon-dillen stadig er ligeså altopslugende, som da min yngre bror for knap 13 år tilbage blev suget ind i en verden af drabelige kampe mellem nuttede væsner, men selve dillens dragende kraft er under alle omstændigheder stadig ganske afhængighedsskabende, nemlig ønsket om at fange alle typer af nuttede væsner og træne dem til at blive de bedste… nuttede væsner…
I hver kamp har man muligheden for at fange de mange monstre man møder på sin vej, hvilket sker ved at overtale dem til at blive venlige. Dette gøres på ikke synderlig venlig vis, nemlig ved at få sine monstre til at dominere det vilde monster uden at skade det.