| Disney Epic Mickey (Wii) |
| Skrevet af Mikkel Winther |
| Torsdag, 25. november 2010 10:50 |
Mickey Mouse er en sjov størrelse, når man tænker over det. Han startede blot som en normal tegnefilmsfigur, men i dag er han et ikon for alt hvad Disney spytter ud. Han er faktisk blevet mere et ikon end en reel eksistens i Disneys tegnefilmsunivers, så det pludselig at bringe ham tilbage til fronten, og gøre ham til en tegnefilmsfigur, der er mere end bare et ikon for Disney Showet, og det som sidder på millioner af t-shirts verden over, er en kærkommen ændring.
Disney Epic Mickey tager sin start i Mickeys spæde dage, hvor han ved et uheld falder ind i troldmanden Yensid’s værelse, hvor der er skabt en verden til alle de glemte tegnefilmsfigurer. Alle statisterne, alle birollerne, alle forlystelserne som blev kasseret og glemt gennem årene. Den verden får dog ikke lov til at være i fred ret længe, for nysgerrig som Mickey er, så går han straks i gang med at pille ved den. Det resulterer i, at han spilder en flaske med malingsfortynder, ødelægger den nye verden og hidkalder en altødelæggende magt i form af en mørk klat af malingsfortynder. Mickey flygter heldigvis, og portalen ind til troldmandens rum forsvinder. Efterfølgende går årene sin gang, Mickey bliver den største tegnefilmsstjerne i verden, og alt går ganske godt.
Men så en dag, så opsøger den mørke klat igen Mickey, og denne gang undslipper musen ikke, og han bliver hevet direkte ind i en anden verden. Der bliver alting vendt på hovedet, for er Mickey outsideren, fordi han stadig er kendt og elsket. Det er også noget som den første glemte tegnefilmsfigur, Oswald Den Heldige Kanin, er klar over. For han er den figur, som blev vraget til fordel for Mickey Mouse af Walt Disney i sin tid. Han er ualmindeligt vred på Mickey, for i hans øjne så stjal Mickey alt den berømmelse der retmæssigt tilhører ham.
Det giver Mickey en meget hård start i denne nye verden. Ikke kun er den mørke klat på jagt efter ham, hans glemte ”bror” er også på krigsstigen, og ser nu endelig sit snit til at få hævn efter et halvt århundrede i skyggen af Mickey. Ambitionerne er store, og historien omkring Mickey, hans forhold til Oswald og alle de glemte personer han møder undervejs (der stadig kan huske Mickey), er en lidt mere dyster og mørk vinkel på hvad Disney og Mickey normalt er. Bag alt det ambitiøse ydre, så gemmer der sig dog fundamentalt set et 3D platform-spil i stil med Super Mario Galaxy, kombineret med en smule Zelda. Faktisk er sammenligningen med Galaxy ikke kun i genren, styringen er også mere eller mindre lig den fundet i Nintendos moderne klassiker. Du styrer Mickey med analogstikket på din Nunchuck, hopper på A knappen og ved at lave et hurtigt svirp med fjernbetjeningen laver Mickey et roterende angreb der midlertidigt sætter fjenderne ud af spil.
Hvor spillet dog for alvor skiller sig ud, er i dets kerne mekanik i form af maling og malingsfortynder: Du har som spiller nemlig muligheden for at fjerne, eller skabe, dele af spillets baner ved hjælp af malingsgrej. Det betyder, at du ikke kun kan fjerne fjender fra spillets verden på denne måde, men også fjerne en væg, gulvet eller andre ting der måtte stå i vejen for dig.
Det er dog ikke alt du kan fjerne, og du kan ikke male dig ind i en situation, hvor du pludselig ikke kan komme videre. Det er kun udvalgte dele af miljøet, som du kan fjerne eller genskabe, hvilket gør at uanset hvad, så kan du komme igennem en bane. Selvom det er en smule begrænsende ikke at kunne slette alt omkring sig, så bliver mekanikken brugt til at skabe nogle utroligt interessante situationer i spillets struktur.
I hver af spillets baner, bliver spilleren bedt om at nå et mål. Enten i form af at nå til et bestemt punkt eller udføre en bestemt handling. Men spillet fortæller aldrig hvordan du skal gøre det. Dette kombineret med muligheden for at fjerne og skabe dele af miljøet åbner op for en enorm frihed til hvordan du vil tackle de forskellige baner. Der er mange forskellige måder at komme igennem de problemer, som hver bane udsætter dig for. Du kan hjælpe indbyggerne i området, betale dig ud af situationer, gøre kort proces og fjerne alle forhindringer med fortynderen eller lave en blanding af alle dine muligheder og komme igennem på din egen måde.
Mulighederne er mange, og det giver dig som spiller en stor frihed til at håndtere enhver udfordring på præcis den måde, som du selv ønsker den skal håndteres på. Den frihed er rar at have, idet at du kan påføre din egen spilstil på spiloplevelsen, og hvis du føler der er en måde hvorpå en bane skal gennemføres på, så er sandsynligheden overordentlig stor for at det også er understøttet af spillets design.
De mange valg er utroligt rare at have, men problemet med dem er, at de valg du tager i hver bane, er isoleret til den bane. Der er ingen større konsekvens eller sammenhæng mellem de valg du tager, og den effekt de får på verden omkring dig. Hver bane føles som isolerede osteklokker, og det føles aldrig som om, at der er en reel frihed til at lave valg, der påvirker verden i en større sammenhæng, da alle valgene er på et mikro-niveau, hvor de kun påvirker om hvorvidt væggen til højre for dig er til stede eller ej.
Idet at ingen af valgene påvirker historien i en større grad, får det hele oplevelsen til at føles utroligt konsekvensfri, og i stedet for at skabe et spil, hvor ens handlinger reflekterer den spiloplevelse man vil have. Ideen falder til jorden, da der ingen konsekvenser er, og det hele bliver kondenseret til en optimeringsproces, hvor det udelukkende kommer til at handle om, at komme igennem et område mest effektivt.
Optimeringsprocessen bliver dog ikke støttet specielt godt op af spillets grundmekanikker. Platformsdelen i spillet bliver holdt tilbage af spillets kamerasystem, der mildest ikke fungerer godt. Der skal aktivt kæmpes mod kameraet i de fleste sektioner, og det er meget få steder at kameraet positionerer sig selv i en vinkel der faktisk giver mening. Kombineret med et meget middelmådigt banedesign, og ikke videre interessante kampsystem, skaber det ikke et godt fundament for platforms-delen, som udgør store dele af Epic Mickey.
Grafisk er det tydeligt, at alle der har været involveret i projektet har en stor kærlighed, og respekt, for Mickey Mouse og Disney som helhed. Der er en enorm mængde af referencer og detaljer i miljøerne, som Disney fans vil elske dem for. Det er dog ikke den typiske, glade og lykkelige Disney verden som spillet præsenterer en for. Det er et meget morbidt, mørkt og, til tider, skræmmende sted at være. Det er et spil, der går helt til kanten for hvad, der burde være i et Disney spil, og det er med til at give en følelse af at Mickey virkelig har godt og grundigt skabt problemer for Oswald og hans verden.
Dog er det specielt animationsarbejdet, der skal fremhæves i spillet. Junction Point har formået at fange den helt rigtige tegnefilmsånd i måden hvorpå Mickey bevæger sig rundt i spillet. Alle lige fra Mickey, Oswald og til bifigurer som Oswalds børn, har alle en masse charme i deres udseende og animationer. Mængden af detaljer på alle personerne er utroligt imponerende, specielt for et Wii spil, og det er tydeligt hvordan spillets visuelle side, fra top til tå, er dyppet i Disney kærlighed, og fokus på de små detaljer.
Disney magien spreder sig også til spillets soundtrack, hvor musikken giver en storslået følelse af et eventyr, der er mere end rigeligt for en enkelt lille mus. Det er dog værd at bemærke, at der intet stemmeskuespil er i spillet. Alt foregår via tekst (det er dog muligt at vælge dansk, så de mindre kan følge med), og selvom det er et tilbagekald til de gamle Disney dage, så virker det som at springe over hvor gærdet er lavest, idet at den primære intro til spillet har en fortællerstemme, og den kunne sagtens bringes ind i hele spiloplevelsen, i stedet for blot tekst.
Epic Mickey er en underlig størrelse. Det er et spil med umådeligt store ambitioner, der for det meste bliver indfriet, men aldrig får lov til at stråle på grund af manglende polering. Det er et spil, der prøver at være Zelda, Mario og Deus Ex på en og samme tid, men i dets forsøg på at være alt, hvad der gør spil interessante, skabes en oplevelse, hvor ingen af delene er realiseret godt nok. Epic Mickey er en særdeles unik oplevelse, og det er så afgjort et af de bedste Disney-spil, der til dags dato er produceret. Så hvis du er Disney fanatiker uden lige, så kan du roligt smide en ekstra karakter ovenpå. For spillet er først og fremmest fan-service, og sekundært et spil. For bag nostalgitrippet og det unikke ydre, gemmer der sig et skizofrent spil, der ikke har styr på hvad det vil være, hvilket i sidste ende gør at det spænder ben for sig selv på målstregen.
7 ud af 10Udvikler: Junction Point Producent/Distributør:Disney Besøg spillets hjemmeside |
| Senest opdateret: Torsdag, 25. november 2010 11:45 |
Mickey Mouse er en sjov størrelse, når man tænker over det. Han startede blot som en normal tegnefilmsfigur, men i dag er han et ikon for alt hvad Disney spytter ud. Han er faktisk blevet mere et ikon end en reel eksistens i Disneys tegnefilmsunivers, så det pludselig at bringe ham tilbage til fronten, og gøre ham til en tegnefilmsfigur, der er mere end bare et ikon for Disney Showet, og det som sidder på millioner af t-shirts verden over, er en kærkommen ændring.










