Sonic Colours fokuserer ikke meget på historie, hvilket bestemt er en fornuftig beslutning. Den onde Dr. Eggman har taget en masse små rumvæsner kaldet Wisps til fange på sin rumstation, ved at fastgøre en lang række planeter til sit rumskib. Det lyder fjollet, men er i bund og grund blot en katalysator for udviklerne, der på denne måde har frie hænder til at kaste Sonic frem og tilbage mellem utrolige miljøer. Det hele er en smule inspireret af den enorme variation i Super Mario Galaxy, men dette er bestemt heller ikke det værste sted at hente sin inspiration.

Et af seriens største problemer har i mange år været de fuldstændig håbløse figurer som omgiver Sonic – figurer, der alle har været deciderede fejlskud. Det har taget lang tid for udviklerne Sonic Team at forstå dette ellers ganske åbenlyse faktum, men i Sonic Colours er historien endelig centreret omkring Sonic og Tails, hvilket hjælper drastisk på underholdningsværdien.

Selvom Sonic Colours visuelt er fanget i halvfemsernes ekstreme farvevalg, tjener dette faktisk til spillets formål, da de mange baner både er opfindsomme og sindrigt designet. Der er bare noget afslappende over at tonse rundt i baner bestående af slik, popcorn og gigantiske burgere og det er noget helt andet end spilbranchens nuværende fokus på farven brun og forskellige niveauer af skyggelægning. Samtidig er Sonic Colours rent teknisk et af de flotteste spil til Nintendo Wii, med imponerende detaljer i baggrunden og et sprødt klart billede. Design og teknik går op i en højere enhed og selvom stilen virker lidt gammeldags, fungerer det strålende.

Sonic Colours er et platformspil med fokus på hastighed og komplekse hoppe-sekvenser, som er understøttet af en markant forbedret kontrol over Sonic. Banedesignet fordrer ikke de tidligere spils fokus på at løbe fra venstre mod højre uden egentlig udfordring, men kræver i stedet omtanke og en vis hastighedsbegrænsning. Fokusskiftet er tydeligt inspireret af den evige konkurrent Mario, men sandheden er, at Sonic Colours er blevet et meget bedre spil på grund af denne inspiration.

Den egentlige nyskabelse er Sonics evne til at bruge Wisps, til at optjene nye evner, alle repræsenteret af en farve. Med disse evner kan man eksempelvis grave sig ned i jorden, skyde sig af sted som en laserstråle, eller æde ting som en gigantisk haj. De 8 forskellige farver er alle tilpas forskellige til at bibringe spillet en form for progression og konstant udvikling, hvilket understøttes af muligheden for at gå tilbage til tidligere baner med de nye Wisps for at lede efter hemmelige passager.

Der er dog visse problemer i Sonic Colours – især er spillets sværhedsgrad meget svingende og da man tvinges til at gennemføre alle baner for at kunne komme videre, kan dette medføre en del frustration. Alligevel er Sonic Colours en helt igennem vellykket oplevelse, der giver håb for en serie jeg for længst havde begravet.

Jeg håber inderligt at dette er fremtiden for Sonic, for reelt set er dette den eneste rigtig gode udgivelse serien har set i over 15 år, men hvis man i stedet vælger at fokusere på den marginaliserede gruppe af fans der ønsker de nyere figurere og den håbløse ”seriøse” historiefortælling tilbage, så vil Sonic Colours komme til at stå som den eneste perle i en lang serie af bras. Forhåbentlig ved Sonic Team når de har fat i noget godt.

8 ud af 10

Udvikler: SEGA

Producent/Distributør: SEGA

Besøg spillets hjemmeside

Også ude til: DS