Kinect er i bund og grund et kamera, der læser dine bevægelser og dermed sætter dig i stand til at manipulere elementer på tv-skærmen, helt uden nogen form for controller. Det betyder at du på den ene side kan bladre i menuer på skærmen ved at vifte med din hånd, som i science fiction-filmen, Minority Report og på den anden side kan hele din krop være med i et spil.

Netop det at du ikke skal holde noget i hånden, har været Microsofts helt store salgsargument og det er klart at man har lov til at være skeptisk, i hvert fald til man har prøvet det selv. Men jeg må sige at det i det store hele fungerer som det skal. Det kan dog godt føles lidt langsommeligt at skulle vente på at der ”tælles ned” når man rør ved f.eks. pause-knappen, skift-side-knappen og så videre. Det er kun ganske få sekunder der er tale om, men det er meget meget hurtigere at trykke på en knap på en controller. Systemet er selvfølgelig sat op på den måde, for at dine lange flagrende arme ikke skal komme til at ”trykke” på noget som du slet havde tænkt dig at trykke på. Men det er alligevel noget der sætter tingene ned i tempo. Noget mere frustrerende er det at opleve at systemet ikke helt kan følge med når det går rigtig stærkt i spillene (og når der sker for mange ting på skærmen). Det er absolut ikke altid at ens virtuelle arme eller ben, kommer ud i de yderstillinger som ens rigtige lemmer gør. Det er noget som Microsoft må arbejde på at få fikset (og det gør de selvfølgelig).

Nu er vi er ved mangler så har Microsoft valgt at Europa ikke skal have stemmestyring fra start. Men selvom amerikanske medier siger at det er kool, så virker det åbenbart heller ikke hele tiden, så er det måske meget godt at vi først får det, når det virker 100 %.
Systemet kræver en del plads; albuerum om du vil. Det går fint at rydde sofaer og bord til side, når der kun er en der spiller, men kommer der to på banen, skal der godt nok gøres ekstra plads. Det skal der naturligvis også ved brug af andre konsoller og Microsoft vil sikkert argumentere for at det er bedre at få en flad end at få en controller i smasken. Det er dog et faktum at vi her i huset ikke tidligere har haft behov for at gøre så meget plads. Og to spillere kræver at du befinder dig 2½-3 meter væk fra fjernsynet.

Desuden vil rygtet vide at objektiverne i Kinect er meget lysfølsomme og ikke er særlig effektive i direkte sollys. Nu er det sparsomt med sollys på denne tid af året, så jeg må sige at det ikke er noget jeg har oplevet, på trods af at vores store panoramavindue er lige i Kinects synsvinkel. Men man må jo tro på hvad folk siger, så jeg vil med spænding vente på at det bliver sommer.

Et nyt system er ikke bedre end de spil der udkommer og som udgør selve oplevelsen. Og som hos konkurrenterne er det lidt af en blandet landhandel for Kinect. Enkelte af spillene der udkommer her samtidig med kameraet er ganske elendige, en del er hæderlige og underholdende og et enkelt er virkelig blændende (Dance Central). Fælles for dem alle er naturligvis at de fordrer at du hopper ud på gulvet og vifter med det hele. Så på ganske samme måde som med andre bevægelses-systemer, rejser det spørgsmålet om hvorvidt der kommer spil, der vil appellere til den kæmpestore gruppe af kerne-spillere. Spillere som enten ikke gider hoppe rundt på gulvet, eller som i hvert fald ikke (kun) ønsker spil-oplevelser der indeholder det vi kan kalde ”party-elementer”, men som derimod gerne vil have en mere traditionel form for spil-underholdning. Svaret er at vi må vente at se. Der er ikke umiddelbart ret meget i horisonten der sigter mod kerne-spillerne. Jeg er grundlæggende skeptisk overfor udsigten til at jeg skal holde mit imaginære gevær op foran mig, når jeg spiller Call of Duty. Det er muligt at det er en mere medrivende og ”realistisk” oplevelse, men ikke i mere end 10 minutter, så er jeg træt i armene.

Derimod tyder alt på af Microsoft vil have del i den gruppe ikke-spillere som andre konsol-udviklere allerede har fået ud af busken.  Det er der som sådan ikke noget galt i, så længe de ikke glemmer dem der har gjort deres varemærke stort. 
Udstyret kommer med spillet Kinect Adventures, og det er da et sjovt spil, der viser hvad Kinect kan, men som på ingen måde sprænger rammerne for hvad spil kan. Min største oplevelse var at lægge stemme til en haj. Så bliver det næppe mere fjollet.

Nu vil du selvfølgelig vide om du skal løbe ud og købe Kinect. Og hvis du (”kun”) har en Xbox 360 og føler at alle dine venner er mere populære fordi man på deres konsoller kan feste og hygge sig med de vildeste party-spil, så er svaret naturligvis ”ja”. Hvis du allerede har en anden konsol, med et bevægelses-system, så har du efter al sandsynlighed allerede haft lignende oplevelser, som du nu kan få med din Xbox 360. Microsoft vil selvfølgelig gerne fortælle os at Kinect er meget mere end det der ellers kan fås, men selvom oplevelsen af at spille uden controller er anderledes, så er det sjove og underholdende slutresultat ikke væsentligt bedre end hos konkurrenterne. Hvis du hører til den store flok af kerne-spillere som allerede ved hvad de vil have, så er der endnu ikke noget godt argument for at købe Kinect. Der er bestemt muligheder i fremtiden, og derfor får systemet et lille 8-tal herfra.  

8 ud af 10

Udvikler: Microsoft

Producent/Distributør: Microsoft

Besøg hjemmesiden