Joomla! AddThis

Home icon Home»Xbox»Xbox Anmeldelser»Bejeweled 3 (Xbox 360)
Bejeweled 3 (Xbox 360)
Skrevet af Jakob Paulsen   
Torsdag, 10. november 2011 22:17

Bejeweled 3Hvis spil var noget, du kunne investere i på børsmarkederne, ville Bejeweled-serien nok være den mest sikre investering af alle. Chancen for, at et Bejeweled-spil ikke er i orden, er nemlig mindre end chancen for, at Gamere.dk’s redaktør får en date med Kim Kardashian (nogen var nødt til at sige det, Christian, du må komme videre nu).

For konceptet er jo kendt og gennemspillet i en grad, så Bejeweled ligner dette årtis puzzle svar på Tetris. Faren ved den slags er selvfølgelig altid, at spiloplevelsen går i stå og mangler fornyelse – men så er det godt, at en af de mest driftsikre udviklere står bag: PopCap.

For der er masser af nyt i Bejeweled 3 – også til dem, der har prøvet alle de tidligere spil.

Som altid går det ud på at matche 3, 4 eller 5 juveler af samme farve. Men PopCap varierer det i et utal af spiltyper, så der er noget til enhver smag. Du kan alt lige fra afslapning (fx i den uendelige Zen spiltype) til benhård match juveler under tidspres (fx i Lightning spiltypen). Der er noget universelt sjovt ved at lede efter matchende juveler, som afhænger af den rette blanding af held og evner.

 

Bejeweled 3 

Dertil kommer et par fremragende spiltyper, som også kræver overblik og planlægning – ikke mindst Butterflies, hvor du skal redde sommerfugle, før de når toppen, hvor en sulten edderkop venter. Her er du nødt til at planlægge et par træk frem, og Bejeweled får pludselig samme dimension som klassiske brætspil såsom skak.

Bejeweled 3 

Men højdepunktet gameplay-mæssigt er den nye Quest spiltype, som delvist låner fra alle de andre spiltyper, men også indeholder egne spil. Her skal du opfylde op til 40 missioner med specifikke mål – fx at fjerne 120 juveler i 20 træk. Quest favner hele Bejeweled 3 og skruer langsomt, men mærkbart, op for sværhedsgraden. Du bliver med andre ord tvunget til at forbedre dine evner, og det er enormt tilfredsstillende.

Som altid er styringen ikke helt så god som på pc, hvor du har en mus, hvilket specielt kommer til udtryk, når du spiller på tid. Men det er næppe noget, der kan gøres meget bedre eller anderledes.

Bejeweled 3 

Selvom Bejeweled 3 er meget, meget mere omfattende end seneste spil på Xbox’en, Bejeweled Blitz Live (BBL), så mangler BBL’s multiplayer aspekt, hvilket er lidt ærgerligt. Men om ikke andet har du nu et klart valg: Vil du spille på egen hånd, eller konkurrere med andre? Jeg kunne dog godt have tænkt mig twist funktionen fra BBL, den gav rigtig meget dynamik og hjernevrid til PopCaps klassiske spil.

Bejeweled 3 


8 ud af 10

Udvikler: PopCap

Producent/Distributør: PopCap

Besøg spillets hjemmeside

3
 

Senest opdateret: Fredag, 11. november 2011 17:10