| The Simpsons Arcade (Xbox 360) |
| Skrevet af Jakob Paulsen |
| Fredag, 17. februar 2012 10:09 |
Det bliver lidt selvmodsigende, når spiludviklerne tager gamle spil fra arkadehallernes storhedstid og genopliver dem på nutidens konsoller. Dengang var spil designet til, at spillerne hurtigt blev nakket og blev tvunget til at kaste flere mønter i maskinerne - uden at de blev så sure over nederlagene, at de aldrig rørte maskinen igen.Men de færreste evnede at gennemføre et spil. Derimod arbejder moderne spil med løbende belønninger, oplevelser og motivation for at spille spillet igennem flere gange (sidste års Bastion er måske det fornemste eksempel på dette på Xbox Live Arcade). Derfor er spil som The Simpson Arcade nogle underlige stedbørn her 20 år efter, at de hjemsøgte arkadehallerne. Men hvorom alt er, så vil specielt ældre gamere, få nogle gode timer i selskab med et gammelt yndlingsspil. Plottet i det sidescrollende beat-em-up er tyndere end en discountserviet fra Aldi. Det handler i korte træk om, at Smithers stjæler en diamant til Mr. Burns, men støder ind i Simpsons-familien, og Maggie får fat i diamanten, som passende kan bruges som sut. Smithers snupper både Maggie og diamanten, og familien må jagte ham
Du kan vælge mellem Homer, Bart, Lisa eller Marge - eller alle fire, hvis I er fire om at spille. Kampsystemet er yderst simpelt - angrib, hop, hop og angrib og et kraftigere angreb. Fjenderne har ganske faste mønstre, som du skal lære udenad og består af alt godt fra yuppies med slips til dansende zombier. I løbet af jagten ser du klassiske lokationer fra serien som Moes bar og Mr. Burns hus. Men Konami havde vist en temmelig afslappet holdning til, om deres spil skulle følge serien, så selvom der er masser af fine gæsteoptrædener, hænger spillet på ingen måde sammen med serien. Men sådan var det jo dengang med licenserede spil - siden er spilindustrien blevet meeeeget bedre til den slags (*HOST*).
Sværhedsgraden er som antydet ganske barsk - men nu kan du tilvælge stort set uendelige credits, så selv motorisk udfordrede spillere (eller langsomme gamlinge som undertegnede) kan følge med. Til gengæld er spillets achievements for en gangs skyld en perfekt blanding af relativt opnåelige og temmeligt krævende opgaver. Grafikken og lyden hører selvfølgelig de tidlige 90'ere til, men du vænner dig overraskende hurtigt til det. Desværre er The Simpsons Arcade stadig dårligt til at opfange, hvornår du angriber (og rammer), hvilket specielt sidst i spillet bliver pænt irriterende. Her kunne udviklerne godt have haft et højere ambitionsniveau.
Udover selve spillet er der som sagt den japanske udgave, og du kan hygge dig med op til fire venner lokalt eller online. Du kan også lukke op for nogle bonus informationer og artwork. Men det er primært den nostalgiske faktor, der skal retfærdiggøre et køb. Hvis du ikke kender The Simpsons Arcade, men gerne vil have et klassisk kampspil fra arkadehallerne, er der bedre alternativer (fx Street Fighter). Og hvis du bare gerne vil have et Simpsons spil, kan jeg anbefale det
6 ud af 10Udvikler: Konami Producent/Distributør:Konami Også ude til: PS3
|
| Senest opdateret: Lørdag, 18. februar 2012 21:10 |
Det bliver lidt selvmodsigende, når spiludviklerne tager gamle spil fra arkadehallernes storhedstid og genopliver dem på nutidens konsoller. Dengang var spil designet til, at spillerne hurtigt blev nakket og blev tvunget til at kaste flere mønter i maskinerne - uden at de blev så sure over nederlagene, at de aldrig rørte maskinen igen.


